Førstehjælp til travle børnefamilier
Et åbenhjertigt foredrag om at vende kaos til overskud
Book et
foredrag

Drukner jeres hverdag også i vasketøj, nullermænd og aftener,
hvor I falder udmattede om på sofaen? Nu er hjælpen på vej til
jeres hektiske hverdag. I forlængelse af bogen Førstehjælp til
travle børnefamilier - bedre balance i hverdagen holder Trine
Kolding et inspirerende foredrag med masser af idéer og fif til at
skabe en nemmere dagligdag - lige til at tage med hjem og bruge i
jeres egen familie.
Vil I have en nemmere hverdag? Foredraget giver jer
- Råd til at komme ud af 'Hvis bare ...' og 'Når nu ...'
fælderne
- Fif til at fokusere på styrkerne i jeres familie og droppe alle
sammenligningerne og glansbillederne
- Indsigt i myten om den berømte balance mellem arbejdsliv,
familieliv og egentid - findes den?
- Uundværlige tips til en lettere dagligdag for hele
familien
- Masser af inspirerende idéer til, hvordan I genfinder lysten og
tiden til hinanden
- Motivation til at komme i gang
Som mor til tvillinger på fire år, direktør i eget firma
på syvende år, forfatter og gift med en mand, der også er
selvstændig, kender Trine Kolding om nogen udfordringerne i at
finde balancen mellem arbejdet og familielivet. I 11 år har
hun undervist og rådgivet danske ledere og medarbejdere i at få det
optimale ud af deres tid. Nu kan børnefamilierne også lade sig
inspirere af Trine Koldings mange brugbare tips til at genvinde
overblikket og få mere tid jer selv og hinanden.
Foredraget henvender sig primært til familier med børn i
alderen 0-10 år.
Varighed
To-tre timer.