Førstehjælp til travle medarbejdere
Tilmeld dig
åbent kursus
Interesseret i
skræddersyet kursus?
Vil du have en effektiv arbejdsdag - hver dag?
Har travlheden fået overtaget? Vokser opgavemængden og
indbakkens indhold støt, mens overblikket forsvinder? Når du langt
fra, hvad du skal?
Sådan behøver din arbejdsdag slet ikke at være. Deltag på kurset
Førstehjælp til travle medarbejdere og oplev, hvordan du
kan blive fokuseret i dit arbejde og sætte tempoet ned, mens du
samtidig får has på bunkerne.
Du går direkte tilbage på arbejdet
med
- Et klart billede af, hvad effektivitet er
- Redskaber til at finde dit mål med opgaven og arbejdsdagen
- Teknikker til at styre tiden i stedet for, at den styrer
dig
- Et uundværligt værktøj til at prioritere din tid og dine
opgaver
- Input til håndtering af de mange afbrydelser i hverdagen
- Konkrete strategier til at få tingene gjort i stedet for at
udskyde dem
- Forventningstrekanten - dit redskab til at skabe balance mellem
tid og opgaver
- En analyse af hvilken tidstype du er: tidsrealist, tidsoptimist
eller tidspessimist?
- Her og nu anvendelige tips til realistisk planlægning i en
travl og uforudsigelig hverdag
- Indsigt i hvordan du skaber nye vaner, som holder
Udover kursusmateriale får du også et eksemplar af bogen Førstehjælp til travle
medarbejdere - tag den tid, du har brug for.
Form
Formen på kurset er en blanding af korte oplæg, diskussion og
arbejde med udvalgte værktøjer. Der forudsættes høj
deltageraktivitet.
Målgruppe
Medarbejdere, der ønsker inspiration og værktøjer til at
prioritere og planlægge den travle hverdag.
Dato, varighed og sted
Mandag den 4. oktober 2010, kl. 9.00 - 16.00, København
Pris
Kr. 3.450,- ekskl. moms. Prisen inkluderer et eksemplar af Trine
Koldings seneste bog Førstehjælp til travle medarbejdere - tag
den tid, du har brug for.
Om Trine Kolding
Direktør, forfatter og tidscoach med speciale i personlig
effektivitet og planlægning. Hun har undervist i tidsstyring i
11 år, de seneste seks år igennem egen kursusvirksomhed, og
var inden da bl.a. projektleder på Teknologisk Institut. Forfatter
til bøgerne Få styr på tiden, Førstehjælp til
travle medarbejdere og Førstehjælp til travle
børnefamilier.
Uddannelsesmæssig baggrund: Copenhagen Business School,
Danmarks Pædagogiske Universitet samt certificeret coach.
Åbent kursus: Tilmelding
til Førstehjælp til travle medarbejdere