Tidscoaching

Se, hvad kunderne siger om Trine Kolding

Tidscoaching er et skræddersyet forløb, hvor vi sammen fokuserer på optimeringsmuligheder i dagligdagen og finder såvel tidsrøvere som tidssparere.

Hvad siger kunderne?

”Jeg er begyndt at bruge min Outlook kalender til at danne mig et overblik over ugens opgaver, og jeg synes faktisk, at det er et rigtig godt værktøj. Det har givet mig muligheden for at ”rydde op” i mit hoved, således at jeg ikke tænker på en opgave, fordi jeg ved, at alt relevant materiale jo er samlet ét sted, og at jeg har afsat den nødvendige tid. Samtidig har det haft den afledte (meget ønskede) effekt, at mit tankemylder, når jeg laver selve opgaven, er blevet en helt del mindre. Det er, som om mit hoved er mere indstillet og fokuseret på opgaven, for nu har jeg jo sat en time af til den, så skal den også løses, så vi kan komme videre.  

Jeg er positiv efter de første 14 dage. Jeg synes især, at mit hoved er mere tømt, når jeg går hjem fra arbejde. Det er rigtig dejligt 😊”
Kamilla Lundorff, BDO

Hvad er tidscoaching med Trine Kolding?

Tidscoaching er et virkningsfuldt værktøj til at arbejde med større effektivitet på et individuelt og praktisk niveau. Trine Kolding har siden 2000 coachet ledere, medarbejdere og privatpersoner, der ønsker at få mere ud af deres tid. I dag tilbyder hun som ekspert i personlig effektivitet og planlægning skræddersyede coachingforløb.

Dét får du ud af tidscoaching

Med et coachingforløb kan vi gå direkte og målrettet til værks. I fællesskab afdækker vi udfordringer og målsætninger og arbejder herefter systematisk med at erstatte uhensigtsmæssige arbejdsrutiner med nye og mere effektive vaner. Neden for finder du en liste over emner, coachingkunder typisk ønsker at arbejde med:

  • Skærpet fokus og koncentration
  • Øget effektivitet
  • Værktøjer til tidsrealistisk planlægning
  • Klar prioritering
  • Struktur på arbejdsdagen
  • Bugt med udskydelsesadfærd
  • Hjælp til at opstille konkrete mål og nå dem hurtigere og lettere
  • Værktøjer til at få opgaverne gjort på kortere tid
  • Værdiafklaring
  • Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Mere tid til ledelse og udvikling
  • Mere tid til dig selv

Det har andre opnået med Trine Koldings tidscoaching

Erklæret tidsoptimist fik skruet op for tidsrealismen

“Som erklæret tidsoptimist har jeg i flere år været bevidst om at styre min tid og prioritere mine opgaver. Men alle gode vaner kræver hårdt arbejde, og for mig var det tid til et “service-tjek” af mine arbejdsrutiner. Trine har hjulpet mig med at skabe overblik over antallet af opgaver og det reelle timeforbrug pr. opgave og alene dette overblik er en kæmpe hjælp. Den snigende fornemmelse af ubehag og stress er erstattet af bevidsthed om, hvor “skoen trykker” og hvilke opgaver der med fordel kan udliciteres til andre. Jeg er efter tre sessions hos Trine blevet langt bedre til at fokusere, prioritere og planlægge mine opgaver – for at få bedre tid til alt det sjove, både på arbejde og privat. Det giver mentalt overskud og glæde i hverdagen. Ja, så forløbet må siges at være en STOR succes! Jeg er glad, tilfreds, fokuseret og rolig.”
Kirstine Askholm, projektleder

Overvandt sin udskydelsesadfærd
En Ph.d. studerende var kørt fast i sit speciale. Han søgte hjælp til at komme overspringshandlingerne til livs og en måde at skabe en struktureret arbejdsdag for sig selv på. Efter fem coachingsamtaler havde han fået organiseret sin arbejdsdag og specialets struktur, så han kom i gang til tiden hver dag. Samtidig fik han teknikker til at overvinde trangen til at forhale beslutninger og svære opgaver. Resultatet var, at specialet blev afleveret til tiden og fik topkarakter.

Skarpere prioritering og kortere arbejdsdage
Chefen, fagspecialist med ansvar for en mindre afdeling, ville gerne være mere effektiv og undgå lange arbejdsdage. Coachingforløbet hjalp ham til at danne et klart billede af sine ansvarsområder og arbejdsopgaver. Dermed fik han støbt fundamentet til en langt mere målrettet prioritering af sin arbejdsindsats.

Et af indsatsområderne var, at han efterfølgende uddelegerede en lang række af sine specialistopgaver til sin afdeling. Det gav ham en  højere grad af tilfredshed og udvikling blandt hans medarbejdere. Coachingen resulterede ligeledes i, at målet om kortere arbejdsdage blev indfriet efter kort tid.

Skabte balance mellem arbejde og familieliv og genfandt arbejdsglæden
Som mellemleder havde hun ansvaret for virksomhedens juridiske afdeling. Hendes problem var, at hun havde langt flere opgaver og møder, end tiden tillod. Efter at være blevet mor var glæden ved at gå på arbejde gradvist blevet mindre, fordi hun jævnligt havde dårlig samvittighed over for både sit arbejde og familien.

Ved hjælp af prioriteringsværktøjer, planlægning og forventningsafstemning blev hun mere tidsrealistisk og genvandt kontrollen over arbejdsdagen. Det løste konflikten i forhold til familielivet og arbejdsglæden kom tilbage, mens den dårlige samvittighed forsvandt.

Det kan du også bruge tidscoaching til

Coaching som opfølgning på kursusaktiviteter
Efter et kursus bliver vi typisk motiverede og inspirerede til at foretage ændringer i vores daglige rutiner og vaner. Men ofte falder vi tilbage i de gamle vaner, fordi vi bliver opslugt af hverdagens travlhed. Derfor er målrettet tidscoaching en af de mest effektive måder at fastholde og arbejde videre med de nye vaner.

Praktiske oplysninger

En coachingsession varer typisk en time, men skræddersyes altid efter behov. Tidscoaching foregår enten online eller fysisk i Havnegade 39, 1058 København K og kan bestilles på +45 61 71 32 90.

Ønsker du yderligere information om tidscoaching og priser, send en mail til: tk@trinekolding.dk