Referencer

Trine Kolding har også undervist for


Kunderne siger

“I Lån & Spar har vi haft alle medarbejdere igennem et effektivitetsforløb med Trine Kolding. Kurset var og er en stor succes. Trine formår at begejstre, engagere og aktivere kursisterne i en sådan grad, at deltagerne
kommer hjem med en anden oplevelse af, hvad et effektivitetskursus er, og hvad det kan gøre ved deres hverdag.

Trine er meget nærværende og har en ægte interesse i at sikre, at alle går hjem med et udbytte. Det har stor værdi for os som virksomhed, og ikke mindst for den enkelte medarbejder.

Jeg er vild med Trines energi og entusiasme over selv de mindste detaljer, som kan være med til at lette hendes og andres hverdag. Det er altid en fornøjelse at være sammen med Trine, som har så meget god energi og positivitet.

Trines evne til at tilpasse sig i en organisation og være fleksibel gør, at jeg til enhver tid vil anbefale Trine til andre.”

- Anita Qvistgaard, HR Partner

“Vi hyrede Trine Kolding til at forestå en fællesdag med temaet ”Planlægning af den gode arbejdsdag – mere tid, overblik og overskud”. Trine havde brugt tid på at spørge ind til vores konkrete arbejdsopgaver og udfordringer, så dagen var tilrettelagt med relevans for alle medarbejdere.
Alle fik noget med hjem. Der var god stemning undervejs, men allervigtigst tog medarbejderne redskaberne med sig, og vi kan se, der er lyst til at implementere værktøjerne.
Trine har en god og levende måde at undervise på, hvor hun hele tiden er i øjenhøjde med deltagerne.”

- Lisa Kolding, chefkonsulent

“Tak for nogle fænomenalt gode kursusdage.
Jeg tror alle har prøvet at gå fra et kursus hvor man er lidt i tvivl om hvad det egentlig skulle bruges til.

Derfor har det været fantastisk, at kunne forlade dit kursus med værktøjer som virkelig kan bruges – både fagligt men så sandelig også privat.

Derudover vil jeg gerne rose dig som underviser. Du har et drive og engagement som er utroligt smittende. Du er enormt god til at få inddraget alle kursister i både opgaver og dialog.”

- Michel Wigant-Bjerre, Kunde Master Data Supporter

Hilsen fra en total hænderne over hovedet medarbejder

“Vil lige kort sige tusind tak for et mega, super, fantastisk kursus i går, var helt høj (og træt) da jeg kom hjem. Trine, du forstår, at holde gang i folk på den helt perfekte måde.

Har været i gang med at teste nogle af de tips vi fik til outlook – DET ER SÅ FANTASTISK – Tusind tak igen, det hjælper virkelig i min hverdag. Har allerede været i gang med at hjælpe min kollega (der ikke nåede at tilmelde sig kurset) i gang med de små tips også, ren win win! Mere af det, ville elske flere af denne slags kurser og gerne også kurser med mere outlook, det er fantastisk.

Nå, men en lille hilsen fra en total hænderne over hovedet medarbejder i Foulum.”

- Charlotte Kahlen Steffensen, PhD partner, Aarhus Universitet, Graduate School of Science and Technology/GSST

”Jeg synes lige du skulle vide, at jeg blev meget benovet over din mailindbakke. Jeg besluttede hurtigt på kurset,  at oprydningen i min indbakke vægtede mest hos mig. Den har altid fyldt meget på mange planer.

MEN så gik jeg hjem fra kurset og bestemte mig for at det her skulle bare virke for mig. Jeg havde 1.800 mail i min indbakke – og tænkte ”Nu er det nu”, afsatte et par timer og smed ud og puttede i mapper,og i dag har jeg 5-7 mails i min indbakke . Og meget mere må der ikke ligge. Det er total OPTUR.

Jeg er også begyndt at bruge min elektroniske kalender mere. Ja, mine mapper får snart samme tur (og principper) – der skal bare lige afsættes noget tid.

Så tusinde tak – det er intet mindre end fantastisk!!!”

- Pia Munch, assistent

Brugbar viden og indsigt med både overskud og humor

“Tilbagemeldingerne fra deltagerne ved arrangementet har været særdeles positive. Det er tydeligt, at Trine Kolding er en rutineret oplægsholder, som leverer brugbar viden og indsigt med både overskud og humor.”

- Pernille Redder, Redaktør, TvFestival og Producenternes Planet

Indlæg om tidstyper og planlægning for 170 ledere og medarbejdere på Anklagerforum 2011

“Jeg kan fortælle dig, at jeg hele aftenen og dagen derpå blev kontaktet af forskellige kollegaer som lige ville fortælle mig, at de synes det havde været en virkelig inspirerende og sjov workshop, og ja jeg hørte flere gange tidstyperne blive omtalt i kærlige drillerier.

Dit høje energiniveau var lige hvad der var behov for på det tidspunkt – mange har jo været oppe siden kl. 04.00 og så kræver det sit at holde gejsten oppe, men det var ikke noget problem for dig.

Jeg var glad for at være ordstyrer på workshoppen, hvor du holdt foredrag.”

- Lene Pryds Thomsen, Afdelingsleder, Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland

Udviklingsorienteret undervisning

Trine Kolding er meget åben og konstant søgende efter nye tilgange, metoder og teorier i forhold til sin undervisning. Det betyder, at hendes kompetente og professionelle undervisning altid er udviklingsorienteret, og hun hele tiden udvikler både sig selv og indholdet af sine kurser.

Som underviser er Trine meget engageret og nærværende og evner at rumme hver enkelt kursist. Desuden er Trine altid meget imødekommende og virkelig dygtig til at sætte sig ind i kundens behov.

- - Berit Munkebo, kursuschef hos CfL, Center for Ledelse

“Tak for et rigtig brugbart oplæg. Sikke en god energi du har – det smitter og begejstrer. Vi kom alle hjem med opgaver som er til at gå til.

Allerede inden for den første time har vi fået løst nogle af de “dumme” opgaver sammen – bare ved at holde hinanden fast i at opgaver skal løses NU – og ved at tale anderledes til hinanden.

En udtalelse jeg overhørte i dag: “En kollega og jeg fandt ud af at grunden til at vi arbejdede så dårligt sammen var fordi hun var tidspessimist og jeg var tidsoptimist. Det var da derfor at alle vores fælles opgaver har været så svære at få til at virke”.

 

- Kristine Oestmann Karlshøj, leder af Nicolai for Børn, Kolding Kulturhus

Højere til loftet med Trines energi

Da Trine blev bestilt til at holde kursus for os, trængte vi til at blive inspireret til at se vores arbejdsdag på en ny måde. Vi var specielt interesserede i at få gjort op med alle småforstyrrelserne i løbet af dagen og få råd til, hvordan man kan motivere sig selv til at gå i gang med større opgaver.

Trines undervisning var meget effektiv. Vi fik åbnet op for posen og så et fællessæt af problemer, som vi ikke tidligere havde haft et fælles sprog for. Pludselig kunne vi få talt om problemstillingerne åbent, og det viste sig jo, at mange sad og kæmpede med de samme ting. Vi indførte omgående flere af Trines værktøjer i vores arbejdsdag og fik systematiseret flere processer, som vi stadig bruger.

Vi vil meget gerne gentage kurset for at få genopfrisket rutinerne. Jeg kan varmt anbefale Trine til andre. Der er bare højere til loftet, når hun kommer ind med sin energi og viser interesse for ens problem. Den ‘vissenhed’ man ellers kan opleve i kursussammenhæng var der ikke noget af hos Trine – tværtimod var hun meget smittende og gav os gå på mod.

- Anette Duvald, Souschef i Landsskatteretten

Tid, tillid og tryghed

“Jeg kontaktede Trine Kolding, fordi gymnasielærere har en udfordring i at planlægge sin arbejdstid og ofte har fornemmelsen af ‘at man kan blive ved’ med at forberede sin undervisning, svare på mails fra elever, kolleger m.m.

Kurset udmærkede sig ved at tilbyde en bred vifte af praktiske og let tilgængelige redskaber til at organisere tiden (og sig selv). Kurset skabte en bevidsthed om, hvilke fælder man er tilbøjelig til at falde i – og hvordan man kan undgå det.

Trine er en meget dygtig formidler, som desuden skaber tillid og tryghed, så man får lyst til at komme med sine personlige fortællinger om egen praksis. På den måde blev problemer og udfordringer italesat, og der opstod et fælles sprog.

Kurset var delt i to halve dage, hvilket var fint, for den første gang blev redskaber til tidsstyring præsenteret og i den mellemliggende periode kunne input bearbejdes og afprøves inden den opsamlende sidste kursusdag.

Der har været stor tilfredshed med udbyttet af kurset, og der er flere af de deltagende undervisere, der har dannet små grupper, som følger op på erfaringerne med de nyerhvervede redskaber.”

- Pernille Slot Hansen, Vicerektor, Himmelev Gymnasium

“Som projektsekretær i Renewables hos DONG Energy mærkes den voksende mængde af projekter og dermed arbejdsopgaver. Det er dejligt at gå på arbejde velvidende, at der er masser at lave – men det stiller også store krav til vores evne til at være opmærksom på, hvordan vi bruger vores tid, bliver mere effektive og bedre til at prioritere opgaverne.

Ved vores årlige workshop havde vi inviteret Trine til at komme og gøre os klogere på tidstyper og opgavestyring. I samtlige tilbagemeldinger fik Trine en topscore på indhold og præsentation. Vi følte alle, at vi fik noget med os og specielt værktøjer til at blive endnu bedre til at styre vores tid i en travl hverdag var yderst brugbar.

Det var en stor fornøjelse at have Trine på besøg, som glædeligt delte ud af sin viden på sin hurtigt-talende og entusiastiske måde.”

- Jette Larsen, Renewables Projektsekretær Koordinator, DONG Energy

Det siger tidligere deltagere på Confex’ kursus Sådan effektiviserer du arbejdsdagen

På bare en dag fik jeg ændret mit mindset og fik samtidig enkle, men brugbare værktøjer til at tage styringen af mit arbejdsliv tilbage. En “aha” oplevelse, som kommer til at have stor indflydelse på resten af mit liv.
Tonie Dahl, Senior konsulent

Trine Kolding er en fantastisk nærværende og lun formidler, der forstår at matche sit hold med relevante historier, eksempler, indlevelsesgrad og teori.
Emilia van Hauen, sociolog

Hele dagen var bare helt i top – fuldt udbytte af hele dagen – ingen tomgang eller emner, som ikke havde relevans. – Karin Crillesen, Økonomi- og administrationschef, Affecto Denmark A/S

Det der gjorde det rigtig godt, var at der kom noget med fra andre kurser samt erhvervslivet generelt. Det var ikke bare teoretisk.
Henrik Sørensen, Indkøbschef, Filterteknik

Trine Kolding scorede 5,85 ud af 6 mulige.
Confex

-

“Jeg føler at perioden fra kurset Planlæg din tid til og med i dag, har været meget progressiv. Jeg var så sent som i sidste uge til personlig udviklingssamtale med min chef hvor hun stor roste mig for mit gå på mod og arbejdsindsats med hensyn til struktur og orden i hverdagen.

Dette har været mit mål i snart 4 år og jeg føler at jeg er godt på vej. Mine sejre:

1. Fået kunderne til at ringe og bestille tid, i stedet for at komme farende ind i filialen (næsten)
2. Næsten fået afskaffet min bakke, det sker inden jeg går hjem i dag
3. Planlægger min hverdag og lader mig ikke forstyrre med mindre det er meget vigtigt
4. Finder stadig tid til at hjælpe hvis der bliver spurgt
5. Er blevet bruger af kalender og opgave systemet aftaler og opgaver.”

- Edmont Ala, kunderådgiver, Arbejdernes Landsbank

Overvandt stress

“Vi havde i lang tid haft ekstraordinært travlt i min afdeling, da vi fik tilbudt at deltage på Trine Koldings kursus. Personligt følte jeg mig meget presset og havde igennem længere tid haft mange fysiske stresssymptomer. Trines undervisning og redskaber var en af flere brikker, som var med til at vende bøtten for mig.

Min afdeling yder IT-support til hele huset, og udfordringen var på dette tidspunkt, at et nyt system, som firmaet havde taget i anvendelse, gav os helt overvældende mange ekstra supportopgaver. Der var med andre ord mange mindre opgaver, som vi trængte til at få struktureret og prioriteret effektivt. Desuden oplevede vi stor konflikt mellem supportopgaverne og vores øvrige ad hoc opgaver.

Trine er helt forrygende som underviser – der skal meget til, at man ikke falder ned ad pinden, når man skal sidde stille og lytte så længe. Trine er meget entusiastisk og inspirerende. Hun har virkelig noget på hjerte, og jeg fik nogle meget konkrete værktøjer, som jeg stadig bruger i min hverdag.

Efter kurset har vi fået et meget bedre overblik over afdelingens opgaver. Jeg har med fordel lært at bundte opgaver og er i en større del af min arbejdsdag blevet herre over min egen tid. Min bevidsthed om, hvad jeg kan styre, er øget, og jeg er blevet bedre til at håndtere de situationer, hvor noget bare kommer ind fra højre. I dag har jeg ikke længere symptomer på stress, jeg har det godt i løbet af min arbejdsdag og går hjem med følelsen af at have udrettet en masse.”

- Susanne Wahlgreen, konsulent i IT Servicedesken hos Forsikring & Pension

“Før jeg kom på kursus med Trine Kolding kæmpede jeg med at skabe overblik over, hvilke opgaver, der hørte under brandslukning, og hvilke der kunne udsættes og struktureres, så jeg ikke glemte dem. Jeg manglede simpelthen struktur på mine opgaver for at nå dem.

På kurset oplevede jeg en usædvanlig positiv stemning og input, der hurtigt satte tanker i gang om, hvordan jeg kunne løse de daglige gøremål langt bedre. På andre kurser har jeg oplevet, at jeg lige skulle hjem og fordøje tingene, men Trine Koldings metode gjorde, at det blev hands on og anvendeligt med det samme. Oven i købet er Trine Kolding et helt utroligt glad og energisk menneske, hvor man selv føler sig snydt, da der blev uddelt energiniveauer. Hendes humør var utrolig smittende.

Jeg synes, hun er den bedste underviser, både fagligt og personligt, jeg nogensinde har oplevet indenfor effektivitet og planlægning. Resultatet af kurset har været, at jeg i dag er blevet rigtig god til at holde overblikket og få struktur på alle mine opgaver og få dem over bordet – og der er ikke længere opgaver, som går i glemmebogen.”

- Vicki Antosz, projektleder hos Dansk IT

Foredrag for 300 ledere og HR-folk på Personalepolitisk Messe 2010 i Bella Center

“Trine er en dygtig og professionel foredragsholder, som fanger sit publikum med skarpe pointer, humoristiske eksempler og ikke mindst en stram tidsstyring. Hun er effektiv, og når at give publikum brugbar viden og værktøjer – selv på kort tid.

Trine har et smittende  engagement og giver sine lyttere lyst til og mod på at gå hjem og rydde tidsrøverne af vejen og få plads til spændende opgaver i tidsbudgettet.”

Hør podcast af foredraget her

- Lene Viinberg, konsulent, Væksthus for Ledelse, Lederweb.dk

Kvalificeret og kompetent undervisning

“Vi anvender Trine Kolding som underviser i “Personlig effektivitet og planlægning” med et 1-dags forløb rettet mod alle vores medarbejdere. Vores samlede vurdering er at Trine fremstår som en særdeles kvalificeret, kompetent og inspirerende underviser, der formår at sætte fokus på en række centrale budskaber ift. planlægning af vores tid. Det er lykkedes Trine at give deltagerne såvel praktiske værktøjer, som mere holdningsbaserede budskaber omkring vores planlægning med i forløbet.”

- Lars Frydendahl, HR-konsulent, Kromann Reumert

“Tilbagemeldningen har været rigtig god. 99% af de svar jeg har fået retur har været, at folk synes det var godt og brugbart, og at de ville i gang med det samme.

Jeg selv er nu på 2 dag med oprydning i min indbakke, og det går strygende for jeg kan sagtens overskue de 15 min jeg har sat af til det.

Dagens liste har aktiviteter (inkl transport til møde) på 7 timer, så alt i alt enormt tilfredsstillende. I går på sengekanten lavede jeg listen til i dag, og var så næsten allerede på forkant inden dagen var begyndt. Jeg når nu det meste i forvejen, men det hjælper mig til at strukturere og ikke bare vælte rundt mellem tilfældige opgaver, og jeg får fokus på at nå det rigtige…..så tak for det :-)”

- Annette Johannesson, HR-chef hos Estee Lauder

Kvalificeret sparring

“Trine har igennem de sidste 3 år været fast underviser på vores interne kurser i personlig planlægning med stor succes. Kursusdeltagerne er ikke bare begejstrede for Trine som underviser – deres tilbagemeldinger viser også med al tydelighed, at Trine rent fagligt kan sit kram. Hendes undervisning er levende, engageret og involverende, og deltagerne får hele tiden den nyeste viden og anvendelige modeller, de kan gå hjem og tage i brug med det samme.

Ud over at være fast underviser har jeg haft fornøjelse af Trines gode råd og vejledning omkring specifikke projekter og udvikling af nye kurser. Trine er imødekommende og giver altid kvalificeret sparring med udgangspunkt i vores behov og vores målgruppe. Hun er med på den værste og er ikke bleg for at sprænge rammerne og kaste sig ud i nye emner, metoder og former.

Jeg kan på det varmeste anbefale Trine og glæder mig til vores fortsatte samarbejde!”

- Christina Holm, HR Chefkonsulent, Hørsholm Kommune

Opgør med hastekulturen

“Jeg faldt ved et tilfælde over Trines bog Førstehjælp til travle medarbejdere på et tidspunkt, hvor der var virkelig meget at se til på mit arbejde. Arbejdsdagen var meget præget af, der ingen prioritering var af opgaverne og mange havde travlt uden at have et tydeligt mål for deres arbejde.

Med Trines bog i hånden fik jeg ikke bare enkle værktøjer til at tage fat på vores udfordringer, men også et sprog, som både jeg, sekretæren og specialkonsulenten kunne tale sammen. Vi fik gjort målet tydeligere, prioriteret opgaverne og fik lært at håndtere opgaver, der ikke gav værdi i vores arbejde. Der blev hurtigt en fælles forståelse for, at det ikke kun er ens eget ansvar når man har for travlt, men en samlet opgave at bekæmpe travlhed uden mål.

I dag har jeg skiftet job, men har modtaget meget positive tilkendegivelser fra mine tidligere medarbejdere, blandt andet for vores arbejde med at implementere Trines redskaber.”

- Ulla Brinch, tidligere Kontorchef for Ledelsessekretariatet ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

“Trine Kolding har via sin inspirerende og dialogskabende undervisningsform givet mange af vores kunder stort udbytte af vores seminar “Få styr på tiden! – Kend dine tidsrøvere” samt flere virksomhedsinterne kurser.

Trines engagement og begejstring er smittende, og hendes undervisning er” præget af praktiske værktøjer, således at deltagerne allerede dagen efter er i stand til at minimere deres tidsrøvere.

- Sanne Juul Nielsen, Centerchef, Center for Konferencer, Teknologisk Institut

Omsætningsrekord

“Da jeg for to år siden som partner egenhændigt skulle køre det danske selskab af et Skandinavisk PR- og kommunikationsbureau op fra bunden, arbejdede jeg mange timer om dagen. Jeg havde ofte adrenalin i kroppen 24 timer i døgnet. Efter et år blev jeg gravid og var nødt til at skære kraftigt i mine arbejdstimer både sidst i graviditeten og på barslen – men stadig være i stand til at drive virksomheden.

Jeg læste begge Trines bøger og hørte hende tale om selv at styre tiden. Hendes redskaber var meget konkrete og jeg lærte hver dag at få gjort de vigtigste ting først med fokus på, hvad der ville drive forretningen frem.

At få prioriteret efter Trines anvisninger betød, at jeg fik startet bureauet op og fik det til at køre stabilt på langt kortere tid, end jeg ellers ville kunne have gjort det. Også selvom det var med gennemsnitlig 2-3 timers arbejde hver dag.

Det vigtigste Trines bøger lærte mig var, at jeg selv kunne tage kontrollen over min tid. Tidligere lod jeg mig ofte forstyrre af mails, chat og telefonopkald. Nu styrer jeg selv tiden. Jeg besvarer kun mails tre gange om dagen og ringer først tilbage senere, hvis jeg er midt i en vigtig opgave – med mindre jeg kan høre på telefonsvareren, at der er tale om en krisesag. At tage kontrollen over min tid har været altafgørende for mig såvel i forretningslivet som privat. Jeg har været i stand til at køre virksomheden med samme professionalisme, som var jeg på fuld tid. Det betød, at jeg under barslen kunne give mig selv fuld løn og i maj satte jeg omsætningsrekord.

Fremadrettet ved jeg nu, at jeg kan skabe den virksomhed jeg drømmer om og samtidig gå tidligt hjem, være en god mor for min datter og have overskud til både min mand, venner og spændende fritidsinteresser.”

- Christina Rytter, Adm. direktør & Partner, Coast Communications, Denmark

Inspirerende ærlig og autentisk undervisning

“Jeg kontaktede Trine Kolding, fordi jeg godt kunne tænke mig at udfordre den usunde hastekultur på vores arbejdsplads. Trines kursus hjalp den enkelte medarbejder til at se muligheden for at træffe et valg om at ville noget andet. Vi fik en intern sprogbrug til at italesætte problemerne.  For mig selv var det værdifuldt at få værktøjer til at strukturere hverdagen på en anden måde.

Trines undervisning har ikke kun betydet noget for medarbejderne. Hendes værktøjer er også blevet implementeret på et organisatorisk plan, da vi i dag er begyndt at prisfastsætte udviklingstimer. Trines kurser har helt klart været en brik i den forandring.

Den ærlige og autentiske måde Trine underviser på er meget inspirerende. Hun tør udlevere sig selv og laver levende eksempler. Og så bruger hun konstruktivt den feed back på hendes performance, som vi giver. Det betyder, at hun hele tiden tager undervisningen af os et skridt videre, hvilket har stor værdi.”

- Pernille Hjortkjær, uddannelseskonsulent og procesleder, Dansk Landbrugsrådgivning

Målrettet dialog

“Trine har på inspirerende vis givet vores Økonomi- og Analysecenter en række konkrete værktøjer til større personlig effektivitet. Efterfølgende har hun undervist en gruppe superbrugere i at coache deres kolleger som led i opfølgningen på kurset.

Hendes undervisningsstil er nærværende, og hun formår at engagere medarbejdere med forskellig baggrund, alder, uddannelse m.m. Jeg kan varmt anbefale Trines kurser, og særligt vil jeg fremhæve hendes evne til at målrette dialogen og møde deltagerne i deres aktuelle udfordringer.”

- Anders Peter Østergaard, centerchef, Økonomi- og Analysecentret i Høje Taastrup Kommune

“Godt 100 deltagere fik et væld brugbare værktøjer, krydret med gode eksempler til at få styr på planlægningen og lære at håndtere de mange afbrydelser i hverdagen, da Trine Kolding besøgte VIBORGegnens Erhvervsklub. Trine var sprudlende, sjov og energisk og holdt mødedeltagerne fanget hele formiddagen. Mange kunne næsten ikke vente med at komme tilbage på jobbet og bruge de nye redskaber med det samme. Vi kan varmt anbefale Trine Kolding!”

- Inge Heissel Lindal, arrangementsansvarlig