Omsætningsrekord

Da jeg for to år siden som partner egenhændigt skulle køre det danske selskab af et Skandinavisk PR- og kommunikationsbureau op fra bunden, arbejdede jeg mange timer om dagen. Jeg havde ofte adrenalin i kroppen 24 timer i døgnet. Efter et år blev jeg gravid og var nødt til at skære kraftigt i mine arbejdstimer både sidst i graviditeten og på barslen - men stadig være i stand til at drive virksomheden.

Jeg læste begge Trines bøger og hørte hende tale om selv at styre tiden. Hendes redskaber var meget konkrete og jeg lærte hver dag at få gjort de vigtigste ting først med fokus på, hvad der ville drive forretningen frem.

At få prioriteret efter Trines anvisninger betød, at jeg fik startet bureauet op og fik det til at køre stabilt på langt kortere tid, end jeg ellers ville kunne have gjort det. Også selvom det var med gennemsnitlig 2-3 timers arbejde hver dag.

Det vigtigste Trines bøger lærte mig var, at jeg selv kunne tage kontrollen over min tid. Tidligere lod jeg mig ofte forstyrre af mails, chat og telefonopkald. Nu styrer jeg selv tiden. Jeg besvarer kun mails tre gange om dagen og ringer først tilbage senere, hvis jeg er midt i en vigtig opgave - med mindre jeg kan høre på telefonsvareren, at der er tale om en krisesag. At tage kontrollen over min tid har været altafgørende for mig såvel i forretningslivet som privat. Jeg har været i stand til at køre virksomheden med samme professionalisme, som var jeg på fuld tid. Det betød, at jeg under barslen kunne give mig selv fuld løn og i maj satte jeg omsætningsrekord.

Fremadrettet ved jeg nu, at jeg kan skabe den virksomhed jeg drømmer om og samtidig gå tidligt hjem, være en god mor for min datter og have overskud til både min mand, venner og spændende fritidsinteresser.

- Christina Rytter, Adm. direktør & Partner, Coast Communications, Denmark