Før jeg kom på kursus med Trine Kolding kæmpede jeg med at skabe
overblik over, hvilke opgaver, der hørte under brandslukning, og
hvilke der kunne udsættes og struktureres, så jeg ikke glemte dem.
Jeg manglede simpelthen struktur på mine opgaver for at nå dem.
På kurset oplevede jeg en usædvanlig positiv stemning og input,
der hurtigt satte tanker i gang om, hvordan jeg kunne løse de
daglige gøremål langt bedre. På andre kurser har jeg oplevet, at
jeg lige skulle hjem og fordøje tingene, men Trine Koldings metode
gjorde, at det blev hands on og anvendeligt med det samme.
Oven i købet er Trine Kolding et helt utroligt glad og energisk
menneske, hvor man selv føler sig snydt, da der blev uddelt
energiniveauer. Hendes humør var utrolig smittende.
Jeg synes, hun er den bedste underviser, både fagligt og
personligt, jeg nogensinde har oplevet indenfor effektivitet og
planlægning. Resultatet af kurset har været, at jeg i dag er blevet
rigtig god til at holde overblikket og få struktur på alle mine
opgaver og få dem over bordet - og der er ikke længere opgaver, som
går i glemmebogen.
- Vicki Antosz, projektleder hos Dansk IT