Overvandt stress
Vi havde i lang tid haft ekstraordinært travlt i min afdeling,
da vi fik tilbudt at deltage på Trine Koldings kursus. Personligt
følte jeg mig meget presset og havde igennem længere tid haft mange
fysiske stresssymptomer. Trines undervisning og redskaber var en af
flere brikker, som var med til at vende bøtten for mig.
Min afdeling yder IT-support til hele huset, og udfordringen var
på dette tidspunkt, at et nyt system, som firmaet havde taget i
anvendelse, gav os helt overvældende mange ekstra supportopgaver.
Der var med andre ord mange mindre opgaver, som vi trængte til at
få struktureret og prioriteret effektivt. Desuden oplevede vi stor
konflikt mellem supportopgaverne og vores øvrige ad hoc
opgaver.
Trine er helt forrygende som underviser - der skal meget til, at
man ikke falder ned ad pinden, når man skal sidde stille og lytte
så længe. Trine er meget entusiastisk og inspirerende. Hun har
virkelig noget på hjerte, og jeg fik nogle meget konkrete
værktøjer, som jeg stadig bruger i min hverdag.
Efter kurset har vi fået et meget bedre overblik over
afdelingens opgaver. Jeg har med fordel lært at bundte opgaver og
er i en større del af min arbejdsdag blevet herre over min egen
tid. Min bevidsthed om, hvad jeg kan styre, er øget, og jeg er
blevet bedre til at håndtere de situationer, hvor noget bare kommer
ind fra højre. I dag har jeg ikke længere symptomer på stress, jeg
har det godt i løbet af min arbejdsdag og går hjem med følelsen af
at have udrettet en masse.
- Susanne Wahlgreen, konsulent i IT Servicedesken hos
Forsikring & Pension