Højere til loftet med Trines energi
Da Trine blev bestilt til at holde kursus for os, trængte vi til
at blive inspireret til at se vores arbejdsdag på en ny måde. Vi
var specielt interesserede i at få gjort op med alle
småforstyrrelserne i løbet af dagen og få råd til, hvordan man kan
motivere sig selv til at gå i gang med større opgaver.
Trines undervisning var meget effektiv. Vi fik åbnet op for
posen og så et fællessæt af problemer, som vi ikke tidligere havde
haft et fælles sprog for. Pludselig kunne vi få talt om
problemstillingerne åbent, og det viste sig jo, at mange sad og
kæmpede med de samme ting. Vi indførte omgående flere af Trines
værktøjer i vores arbejdsdag og fik systematiseret flere processer,
som vi stadig bruger.
Vi vil meget gerne gentage kurset for at få genopfrisket
rutinerne. Jeg kan varmt anbefale Trine til andre. Der er bare
højere til loftet, når hun kommer ind med sin energi og viser
interesse for ens problem. Den 'vissenhed' man ellers kan opleve i
kursussammenhæng var der ikke noget af hos Trine - tværtimod var
hun meget smittende og gav os gå på mod.
- Anette Duvald, Souschef i
Landsskatteretten