
Tidscoaching
Hvad er tidscoaching med Trine Kolding?
Tidscoaching er et virkningsfuldt værktøj til at arbejde med
større effektivitet på et individuelt og praktisk niveau. Trine
Kolding har i mere end 10 år coachet ledere, medarbejdere og
privatpersoner, der ønsker at få mere ud af deres tid. I dag
tilbyder hun som ekspert i personlig effektivitet og planlægning
skræddersyede coachingforløb.
Dét får du ud af tidscoaching
Med et coachingforløb kan vi gå direkte og målrettet til værks.
I fællesskab afdækker vi udfordringer og målsætninger og arbejder
herefter systematisk med at erstatte uhensigtsmæssige
arbejdsrutiner med nye og mere effektive vaner. Neden for finder du
en liste over emner, coachingkunder typisk ønsker at arbejde
med:
- Øget effektivitet
- Bedre planlægning
- Klar prioritering
- Struktur på arbejdsdagen
- Bugt med udskydelsesadfærd
- Hjælp til at opstille konkrete mål og nå dem hurtigere og
lettere
- Værktøjer til at få opgaverne gjort på kortere tid
- Værdiafklaring
- Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv
- Mere tid til ledelse og udvikling
-
Mere tid til dig selv
Det har andre opnået med Trine Koldings tidscoaching
Se, hvad kunderne siger om Trine
Kolding
Erklæret tidsoptimist fik skruet op for
tidsrealismen
"Som erklæret tidsoptimist har jeg i flere år været bevidst om at
styre min tid og prioritere mine opgaver. Men alle gode vaner
kræver hårdt arbejde, og for mig var det tid til et "service-tjek"
af mine arbejdsrutiner. Trine har hjulpet mig med at skabe overblik
over antallet af opgaver og det reelle timeforbrug pr. opgave og
alene dette overblik er en kæmpe hjælp. Den snigende fornemmelse af
ubehag og stress er erstattet af bevidsthed om, hvor "skoen
trykker" og hvilke opgaver der med fordel kan udliciteres til
andre. Jeg er efter tre sessions hos Trine blevet langt bedre til
at fokusere, prioritere og planlægge mine opgaver - for at få bedre
tid til alt det sjove, både på arbejde og privat. Det
giver mentalt overskud og glæde i hverdagen. Ja, så forløbet
må siges at være en STOR succes! Jeg er glad, tilfreds,
fokuseret og rolig."
Kirstine Askholm, projektleder
Overvandt sin udskydelsesadfærd
En Ph.d. studerende var kørt fast i sit speciale. Han
søgte hjælp til at komme overspringshandlingerne til livs og en
måde at skabe en struktureret arbejdsdag for sig selv på. Efter fem
coachingsamtaler havde han fået organiseret sin arbejdsdag og
specialets struktur, så han kom i gang til tiden hver dag. Samtidig
fik han teknikker til at overvinde trangen til at forhale
beslutninger og svære opgaver. Resultatet var, at specialet blev
afleveret til tiden og fik topkarakter.
Skarpere prioritering og kortere arbejdsdage
Chefen, fagspecialist med ansvar for en mindre afdeling,
ville gerne være mere effektiv og undgå lange arbejdsdage.
Coachingforløbet hjalp ham til at danne et klart billede af sine
ansvarsområder og arbejdsopgaver. Dermed fik han støbt fundamentet
til en langt mere målrettet prioritering af sin arbejdsindsats.
Et af indsatsområderne var, at han efterfølgende uddelegerede en
lang række af sine specialistopgaver til sin afdeling. Det gav ham
en højere grad af tilfredshed og udvikling blandt sine
medarbejdere. Coachingen resulterede ligeledes i, at målet om
kortere arbejdsdage blev indfriet efter kort tid.
Skabte balance mellem arbejde og familieliv og genfandt
arbejdsglæden
Som mellemleder havde hun ansvaret for virksomhedens
juridiske afdeling. Hendes problem var, at hun havde langt flere
opgaver og møder, end tiden tillod. Efter at være blevet mor var
glæden ved at gå på arbejde gradvist blevet mindre, fordi hun
jævnligt havde dårlig samvittighed over for både sit arbejde og
familien.
Ved hjælp af prioriteringsværktøjer, planlægning og
forventningsafstemning blev hun mere tidsrealistisk og genvandt
kontrollen over arbejdsdagen. Det løste konflikten i forhold til
familielivet og arbejdsglæden kom tilbage, mens den dårlige
samvittighed forsvandt.
Det kan du også bruge tidscoaching til
Coaching som opfølgning på kursusaktiviteter
Efter et kursus bliver vi ofte motiverede og inspirerede
til at foretage ændringer i vores daglige rutiner og vaner. Men
ofte falder vi tilbage i de gamle vaner, fordi vi bliver opslugt af
hverdagens travlhed. Derfor er målrettet tidscoaching en af de
mest effektive måder at fastholde og arbejde videre med de nye
vaner.
Praktiske oplysninger
En coachingsession varer typisk en time, men skræddersyes altid
efter behov. Du kan vælge mellem personlige møder i København eller telefoncoaching, som kan
bestilles på +45 61 71 32 90.
Ønsker du yderligere information om tidscoaching og priser, send
en mail til: tk@trinekolding.dk