Nyhedsbrev juni 2005
En typisk dag i hverdagens centrifuge, hvor opgaverne står i kø
Vækkeurets insisterende ringen minder mig om, at en ny travl dag afventer min fysiske og mentale tilstedeværelse. På vej til kontoret begynder hjernen at scanne kalenderen og to-do-listen. Hvad skal jeg nå i dag? Beslutter mig for, at i dag skal jeg nå det, der står på to do-listen.
På kontoret tænder jeg for pc’en den bærbare pc og checker, at mobiltelefonen er fuldt opladet. Egentlig skal jeg i gang med en større opgave, der trofast følgesvend venter på min to do-liste. Men jeg skal først lige checke, om der er kommet nogle vigtige mails, siden jeg forlod kontoret i går. Det er der, og jeg må hellere skynde mig at besvare dem, inden jeg går i gang med dagens opgaver. Kan lige så godt skimme de forskellige nyhedsbreve og tilbud, der også har fundet vej til indbakken – så er det overstået.
I mellemtiden når et par kunder og samarbejdspartnere at vende tilbage på de svar, jeg netop har sendt af sted. Svarer tilbage med det samme. Og så er det i gang med dagens opgaver! Men først ringer telefonen. En kunde har brug for et oplæg inden frokost, og jeg kaster mig straks over det. Telefonen ringer det meste af formiddagen – får koordineret møder til næste uge og ordnet en masse småting. Nu blinker nye, ulæste mails i indbakken. Skynder mig at besvare dem, så de ikke hober sig op. NU skal jeg i gang med dagens opgaver!
Kigger ned over to do-listen og indser, at det er umuligt at nå det hele. Mens jeg forsøger at vælge, hvad jeg skal starte med, ringer telefonen igen. En deadline er blevet rykket, og jeg smider, hvad jeg har i hænderne for at slukke ildebranden.
Klokken er 17.30, og jeg sidder med min liste og kigger på de 2 flueben, jeg fik sat i løbet af dagen.
Tænker: “I morgen starter en ny frisk dag. I morgen starter jeg med det vigtigste først. I morgen er det mig, der styrer opgaverne, kalenderen, afbrydelserne – ja, i morgen er det mig, der styrer tiden. I morgen.”
Kan du nikke genkendende til sådan en dag? Når hastige øjeblikke overtager dagens planer, og den “hurtige tid” regerer. Thomas Hylland Eriksen, socialantropolog og professor ved universitetet i Oslo, sætter i bogen “Øjeblikkets tyranni” fokus på bivirkningerne ved informationssamfundet og den tilsyneladende tidsbesparende og effektiviserende teknologi.
Han introducerer samtidig begreberne Hurtig og Langsom tid:
Hurtig tid er fragmenteret og opdelt i korte øjeblikke, når vi zapper fra den ene opgave til den anden. Når vi bombarderes af informationer, mobiltelefoner, e-mails, aviser, zapper rundt mellem tv-programmer, websites. Når vi ikke har tid til at gøre det, vi er i gang med, ordentligt, fordi der hele tiden står 10 nye haste-opgaver i kø.
Langsom tid har en naturlig og sammenhængende rytme. Langsom tid er blokke af uforstyrret tid – tid til fordybelse, refleksion, til at gøre én ting ad gangen og have mulighed for at gøre den færdig. Når uret er lagt i skuffen, og tiden er uden pres.
Bogen er ikke et ensidigt angreb på informationssamfundet og den teknologiske udvikling. Tværtimod opfordrer Thomas Hylland Eriksen til at tænke i “både-og” muligheder og udnytte de mange fordele. Dette gøres imidlertid kun ved at øge bevidstheden om de bivirkninger og faldgruber, der uundgåeligt følger i kølvandet på udviklingen. Og ved at tage os tid til mere af den langsomme tid.
Hvad kan du gøre allerede i dag for at få mere “langsom tid”?
Trine Kolding, Tid & Tanke