Kvalitetstid! Skulle vi ikke spørge børnene?

 

Jeg har lavet et samarbejde med Anne fra Ugeplan.dk om at skrive 12 artikler til hendes læsere igennem 2016. Som abonnent på mit nyhedsbrev får du automatisk et nyhedsbrev med artiklen. Du kan også læse dem ved at tilmelde dig Ugeplan.dks nyhedsbrev her.

Eller læse mere om Anne og hendes Ugeplaner her.

Som inspiration til denne måneds nyhedsbrev sendte Anne mig link til artiklen ”Filosof: ’Kvalitetstid’ er et vrøvleord” (Berlingske Tidende, 16. februar 2013), der tager begrebet ’kvalitetstid’ under kærlig behandling. Her er et par citater fra artiklen:

”Det er et forsøg på at opgradere kortvarige stunder med børnene til noget af særlig kvalitet. Det er blevet konstrueret som en undskyldning for, at man ikke er mere sammen med sine børn. Man udnævner den sparsomme tid, man har til hygge, til at være bedre end alt andet.”

”Det er den tid, hvor man helliger sig barnet uden forstyrrende elementer, og hvor man er sensitiv over for dets signaler. Kvalitetstid er derfor den tid, hvor vi lytter til vores børn. Hvis man tager fri en dag for at have kvalitetstid med barnet, og hvis det er optaget af noget, som ikke involverer den voksne, skal man også være parat til at lade det være i fred.”

Hvad mener jeg selv?

Længe funderede jeg over, hvad jeg egentlig selv mener om kvalitetstid. Tænkte på alle de gange, jeg har hentet børnene tidligt fra institutionen, for at vi rigtig kunne hygge os sammen. Holdt længere ferie, så vi kunne have ekstra meget tid sammen. Planlagt alskens aktiviteter, så mine unger kunne tænke tilbage på deres lykkelige barndom med masser af kvalitetstid med mor. Lyder det ikke fantastisk? Og er jeg ikke bare verdens bedste mor?

Når sandheden skal frem, kan jeg også fremkalde minder om, hvor meget jeg glædede mig til at komme tilbage på arbejde efter en lang sommerferie med små børn. Minder om eftermiddage, der var alt andet end hyggelige, fordi ungerne var trætte eller bare ville noget helt andet end det, jeg forestillede mig, vi skulle.

Klar – Parat – Bag!

Særligt husker jeg engang, mine forældre havde inviteret os til brunkagelavning en lørdag i december. Alle de gamle brunkageforme var fundet frem, voksdugen rullet ud, og stearinlysene tændt. Vi var kort sagt klar til den ultimative familie-julehygge. Efter et kvarter havde drengene spist sig mætte i dej og var i det hele taget trætte af julearrangementer, så de ville meget hellere lege med togbanen inde ved siden af. Så foran min far og mig lå nu tre kilo massiv dej og ventede. Værsgo at rulle og trykke ud!

Tid til at nærværet kan opstå

For at være helt ærlig er jeg ikke selv blevet meget klogere på, hvad jeg mener om kvalitetstid. Jeg tror på, at det er vigtigt at være nærværende i relationen til vores børn. Jeg tror ikke på, at vi kan planlægge os til at have den slags tid på bestemte tidspunkter, når det lige passer ind i vores kalender. Derfor tror jeg også på, at det er en god idé at dedikere en vis del af døgnets vågne timer til familielivet, så der bliver tid til, at det nære samvær kan opstå.

Spørg dog børnene!

Så langt nåede jeg, indtil det slog mig, at det i grunden er temmelig ligegyldigt, hvad jeg og andre voksne mener! Hvorfor spørger vi ikke børnene? Det er trods alt dem, det handler om. I skrivende stund er det ikke lykkedes mig at finde en artikel, hvor børnene bliver hørt. Hvis du finder én, må du meget gerne skrive til mig!

Egentlig er det både tankevækkende og skræmmende, at børnene ikke kommer til orde i en så vigtig debat: Tiden sammen med familien. Har du spurgt dit barn/dine børn for nyligt?

Hvad siger barnet selv?

Jeg skyndte mig at udfritte min søn på 11 år, der tilfældigvis var hjemme, mens jeg sad og skrev:

  • ”Hvad tænker du om ordet ’kvalitetstid’?”
  •  ”Ikke så meget. Hvad er det?”, svarede han.
  • ”Tid, hvor man er sammen og virkelig hygger sig”, forsøgte jeg at forklare.
  • ”…”, larmende tavshed fra sønnike.
  • ”Synes du, vi har nok tid sammen som familie?”, prøvede jeg for at få en dialog i gang.
  • ”Jeg ved ikke, hvad du mener med ’nok tid’?”
  • ”Savner du, at vi har mere tid sammen?” Jeg kunne godt selv høre, at samtalen blev lidt akavet.
  • “Jeg savner mest, at de ikke bliver ved at spørge om alle mulige ting!”, sukkede han højlydt, da jeg åbenbart havde forstyrret ham midt i en meget vigtig video på Youtube.

Således sat på plads af sønnike, luskede jeg tilbage til mit tastatur, mens jeg tænkte, at nærvær og gode snakke virkelig ikke er noget, man kan presse igennem, når det lige passer ind i de voksnes kram. Dog skal det ikke afholde mig fra at tage snakken op igen, for jeg mener faktisk, at det er børnenes stemme, der er vigtigst i debatten om kvalitetstid.

Nu går jeg bare og venter på, hvornår min søn synes, han har tid og lyst til at snakke med sin mor om, hvornår han synes, at vores tid sammen er bedst!

Mange hilsener,

Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *