Styrk dit fokus
Sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne
Hopper du ofte frem og tilbage mellem ideer, opgaver og aktiviteter, og har du svært ved at genfinde fokus efter en afbrydelse? Er du træt af at lave overspringshandlinger, og vil du gerne have tingene gjort?
Så er dette foredrag skabt til dig! Evnen til at fokusere er en kompetence, der skal trænes og vedligeholdes. Med udgangspunkt i Trine Koldings bestseller FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne får du masser af inspiration til at finde dine fokusrøvere og fokusboostere samt skabe de bedste arbejdsbetingelser for hjernen, så du igen kan få et knivskarpt fokus.
Program
- De største fokusrøvere og hvordan du kan skrue ned for dem
- Fokusboostere – forskningsbaserede tips, der øjeblikkeligt skærper dit fokus
- Gode hjernepauser: hvordan, hvornår og hvor længe?
- Find dine fokusperioder, og bliv 5 gange så effektiv!
Det får du med fra foredraget
Du får konkrete værktøjer og metoder, der virker med det samme og hjælper dig til at genoptræne fokusmusklen.
Målgruppe
Alle, der gerne vil styrke deres fokus i en hverdag med mange afbrydelser og fokusskift.
Varighed og undervisningsform
En time (eller efter aftale). Inspiration og værktøjer formidlet med humor, høj faglighed og små øvelser for at sikre fokus og engagement blandt deltagerne.
Rabat på bøger
Giv deltagerne mulighed for at fordybe sig i emnet efter foredraget. Få 20 procent rabat ved samlet køb af 20 eksemplarer af bogen FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne.
Book et foredag
Vil du styrke fokus og skabe gode arbejdsbetingelser for din hjerne? Kontakt Trine for at booke foredraget eller få mere information.

Trine Kolding er Danmarks tidsekspert nr. 1
Siden 2000 har hun undervist tusindvis af ledere og medarbejdere fra private og offentlige organisationer i at skabe mere tid, stærkere fokus og øget effektivitet. Trine har skrevet ni anmelderroste bøger til arbejdslivet og familielivet og er mediernes foretrukne ekspert.