Effektive sammen – lederkursus

Om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde

Vil du styrke effektiviteten i dit team og samtidig skabe motivation og arbejdsglæde for dine medarbejdere i en travl hverdag? 

Det er muligt at indfri kravene til effektivitet uden at bede medarbejderne om at løbe stærkere. Løsningen findes, og du får den serveret trin for trin på dette kursus, der er baseret på Trine Koldings casebog Effektive sammen – om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde.

Kurset sætter fokus på, hvordan du kan styrke den fælles effektivitet i teamet eller afdelingen ved hjælp af nysgerrighed og små justeringer. Du får indblik i, hvordan udvalgte ledere har succes med at styrke såvel effektivitet som arbejdsglæde og motivation blandt deres medarbejdere.

Program

  • Hvordan hænger effektivitet sammen med motivation og arbejdsglæde?
  • Inspiration og erfaringer fra fem succesfulde cases
  • De 10 ledertræk, der fører til succes med fælles effektivitet
    • Konkrete anvisninger på, hvordan du kan arbejde med hvert træk
    • Refleksion: Hvilke træk skal du skrue op for?
  • De 8 procestrin
    • Den vigtige motivation
    • Kender alle målene, og taler I samme sprog?
    • Fremmer strukturen den fælles effektivitet?
    • På opdagelse efter de tidsbesparende potentialer
    • Modstand og eksperimenter
    • Refleksion: Hvilke procestrin skal du fokusere på?
  • Motivationstips: Sådan får du dine medarbejdere med på en forandring
  • Din plan efter i dag
  • Mailopfølgning i to måneder efter kurset

Det får du med fra kurset

Efter kurset har du indblik i de 10 træk, der kendetegner de medvirkende lederes måde at gribe både lederrollen og den fælles effektivitet an. Du har fået serveret selve processen i form af otte konkrete trin, du kan gennemføre sammen med dine medarbejdere. Som en ekstra hjælp får du også et målrettet øvelseskatalog, så du kan gå direkte hjem og sætte processen i gang.

Målgruppe

Ledere, der ønsker at sætte fælles effektivitet på dagsordenen og involvere medarbejderne i processen.

Undervisningsform

Formen på kurset er en blanding af oplæg, øvelser og diskussion. Du kommer til at arbejde konkret med værktøjerne og reflektere over deres anvendelsesmuligheder i din hverdag.

Forberedelse og opfølgning på kurset

For at øge dit udbytte af kurset skal du forberede en opgave, og i to måneder efter afholdelsen vil du modtage opfølgningsmails i din indbakke.

Varighed

Et kursus varer typisk en dag i tidsrummet kl. 9.00-15.30 (eller fx kl. 9.30-16.00 efter jeres valg).

Rabat på Trines bøger til alle deltagere

Få 25 procent rabat ved samlet køb af flere end 10 eksemplarer af bogen Effektive sammen – om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde. OBS! Lige nu er der særpris på alle bøger. Særpris kan ikke kombineres med andre rabatter. Se priser i shoppen.

Book et kursus med Trine Kolding

Vil du skabe mere tid, motivation og arbejdsglæde for dig selv og dine medarbejdere? Kontakt Trine i kontaktformularen herunder for at booke kurset eller få mere information.

Trine Kolding er Danmarks tidsekspert nr. 1

Siden 2000 har hun undervist tusindvis af ledere og medarbejdere fra private og offentlige organisationer i at skabe mere tid, stærkere fokus og øget effektivitet. Trine har skrevet otte anmelderroste bøger (og en ny på vej) om emnet og er mediernes foretrukne ekspert.

Question Er der mulighed for at tilpasse kursets indhold og form?
Svar

Ja, vi holder et formøde, hvor vi sammen afdækker jeres ønsker og behov. Med et tilpasset kursus får I fælles sprog og referenceramme samt muligheden for at relatere kurset direkte til jeres hverdag og konkrete udfordringer.

Question Hvor mange deltagere anbefaler du?
Svar

Det ideelle deltagerantal på kurser afhænger naturligvis af forventninger til udbytte og form. Min anbefaling er op til 20 deltagere, hvilket giver mulighed for en målrettet dialog. Max antal er 40 personer.

Question Hvor lang tid varer et kursus?
Svar

Et kursus varer typisk en dag i tidsrummet kl. 9.00-15.30 (eller fx kl. 9.30-16.00 efter jeres valg).

Question Deltagerne har forskellige arbejdsområder. Hvordan sikrer vi, at kurset henvender sig til alle?
Svar

På formødet taler vi om målgruppens behov, så vi kan sikre, at indholdet passer til deres dagligdag. I løbet af kurset får deltagerne også lejlighed til at relatere indholdet til deres hverdag og bygge bro mellem teori og praksis, så de efter kurset kan gå direkte tilbage på arbejde og bruge det, de har lært.

Question Kan kurset afholdes på engelsk?
Svar

Ja, alle kurser kan afholdes på engelsk.

Question Hvad koster et kursus?
Svar

Honoraret afhænger af deltagerantallet. Skriv til Trine på tk@trinekolding.dk for honoraroversigt.