
JA! Skilsmisseraten er betydeligt lavere for par, der køber sig til hushjælp
Sociologerne Elien Dalman og Lisa Eklund fra Lunds Universitet har undersøgt effekten af en særlig ordning, der giver svenskere et stort skattefradrag ved køb af hjælp til opgaver i hjemmet. Og de foreløbige resultater viser, at det kun er halvt så sandsynligt, at par går fra hinanden, når de investerer i hushjælp.
(Kilde: Weekendavisen, ”Sure pligter” den 10. april 2026)
Tænk, at effekten af en forholdsvis lille indsats kan være så stor! Jeg har selv mærket effekten i mit eget parforhold, for der ER mange ting at gøre i en børnefamilie. Og særligt i perioder med søvnunderskud og sygdom er jeg den første til at blive millimeterdemokratisk og føle, at jeg trækker det meste af læsset. Lunten bliver kortere, og mit fokus retter sig mod alle de ting, der ikke fungerer i dagligdagen.
Mentalt energidræn stjæler tid og overskud

De svenske forskere peger da også på, at det sjældent er selve vasketøjet eller støvsugningen, der vælter læsset. Det er følelsen af at skulle holde styr på det hele, de små konflikter, det mentale slid. Jeg nikker genkendende til det hele fra mig selv og fra samtaler med andre forældre. Diskussioner om huslige pligter ligger højt på listen over konfliktområder i parforholdet, og de dræner overskuddet og stjæler den dyrebare tid, vi hellere vil bruge på børnene og hinanden.
Denne pointe bliver understøttet af forskning fra Københavns Universitet, der har afdækket, at utilfredsheden med ens parforhold er større hos par, der er uenige om, hvem der egentlig laver mest derhjemme.
Eliminering af triggere og irritationsmomenter
For nylig holdt jeg webinar om, hvordan en velfungerende opgavefordeling kan reducere diskussioner og øge overskuddet i familielivet. Anna Sigridsdatter Heen, som er parterapeut i Norge, deltog i webinaret og skrev efterfølgende til mig:
”Som parterapeut ser jeg hvilke viktig hjelpemiddel du tilbyr par og småbarnsforeldre. Det er superrelevant å kunne fordele oppgaver på hjemmebane og dermed tilrettelegge for en bedre og hyggeligere hverdag der mye av de daglige triggerpunkter og irritasjonsmomenter er eliminert.”
Netop eliminering af de daglige triggere og irritationsmomenter er en af nøglerne til det gode familieliv. Og hvis der ikke er luft i budgettet til rengøringshjælp, kan en god opgavefordeling også være effektfuld.
Vendepunktet i min familie
Vendepunktet i mit eget parforhold kom, da jeg til min første familiebog interviewede et par, der havde udviklet Planen. En enkel og velfungerende løsning, hvor alle de huslige pligter og gøremål er sat i system, og ansvarsfordelingen er tydelig.
Min mand og jeg adopterede straks løsningen og mærkede den positive effekt fra første dag. Diskussionerne er minimerede, og opstår der mislyde, reviderer vi Planen, så vi hurtigt kan komme tilbage på sporet.
Rengøringshjælp og involvering af børnene
Undervejs har vi også skabt økonomisk råderum til at ansætte rengøringshjælp ved at systematisere vores indkøb og madplaner. Det frigiver flere timer om ugen, og hvem vil ikke gerne have mere tid?
I takt med at børnene er blevet større, har vi givet dem ansvar for dele af Planen, for jo flere vi er til at ordne pligterne, jo nemmere går det. At involvere børnene i dagligdagens opgaver er en investering. Den tager lidt ekstra tid i starten, men det betaler sig virkelig på den lange bane. For et par år siden overtog vores ene søn rengøringsjobbet herhjemme, og det er en fornøjelse at se ham forvandle rummene til at skinnende rent hjem hver søndag.

✨Det vigtigste, jeg har lært: Et godt familieliv handler om at skabe ro, fællesskab og færre diskussioner.
Derfor sender jeg jævnligt parret, der generøst delte ud af de gode erfaringer, en kærlig tanke. Deres plan såvel som rengøringshjælp har virkelig gjort en forskel i mit parforhold og reduceret diskussioner og millimeterdemokrati.
Mange hilsener, Trine
Kan du nikke genkendende til diskussioner om de huslige pligter?
I min nye bog Mere tid i familien – sådan får I overskud i hverdagen præsenterer jeg flere konkrete løsninger, så I kan gå fra irritation til fællesskab og hverdagsglæde:
1️⃣ Fra frustration til fair fordeling: Hvordan I slipper følelsen af at trække det meste af læsset og i stedet finder en god fordeling, der føles retfærdig for begge parter.
2️⃣ Effektivisering af indkøb: Vidste du, at I kan frigøre penge til rengøringshjælp blot ved at optimere jeres indkøbsvaner? En løsning, der giver direkte luft i budgettet til at udlicitere nogle af pligterne
Begge veje fører til det samme mål: Færre diskussioner, færre brud og langt mere overskud i hverdagen.



