Danmarks førende ekspert i tid
Trine Kolding (1973) har speciale i tid, effektivitet og fokus og er en af Danmarks mest efterspurgte undervisere og foredragsholdere inden for feltet. Gennem årene har hun undervist tusindvis af ledere, medarbejdere, selvstændige og børnefamilier, der ønsker at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv og få mest muligt ud af deres tid. Sideløbende har hun skrevet otte anmelderroste bøger (den niende udkommer 25. februar 2026) og er i dag mediernes foretrukne ekspert på området.
Som selvstændig og tvillingemor kender Trine om nogen til udfordringerne med at få hverdagens tidskabale til at gå op. Denne personlige indsigt kombineret med hendes faglige viden giver et dybdegående kendskab til både udfordringer og løsninger, når det handler om, hvordan vi bruger en af vores mest knappe ressourcer: tid.
Trines tilgang er konkret og værktøjsorienteret, og hendes motto i undervisningen er: Små justeringer gør en stor forskel.
Hun har uddannelser fra Copenhagen Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet, er certificeret coach og har suppleret med en uddannelse som proceskonsulent ved Rambøll Attractor.

“Jeg synes, hun er den bedste underviser, både fagligt og personligt, jeg nogensinde har oplevet indenfor effektivitet og planlægning. På kurset oplevede jeg en usædvanlig positiv stemning og input, der hurtigt satte tanker i gang om, hvordan jeg kunne løse de daglige gøremål langt bedre.
På andre kurser har jeg oplevet, at jeg lige skulle hjem og fordøje tingene, men Trine Koldings metode gjorde, at det blev hands on og anvendeligt med det samme. Oven i købet er Trine Kolding et helt utroligt glad og energisk menneske, hvor man selv føler sig snydt, da der blev uddelt energiniveauer. Hendes humør var utrolig smittende.”
Vicki Antosz, projektleder, Dansk IT