Personlig planlægning og effektivitet

Trine Kolding underviser hos Center for Ledelse på to dages kurset Personlig planlægning og effektivitet

Fra kaos til kontrol: skab overblik og få mere overskud

Du vil gerne nå alle dine arbejdsopgaver og samtidig håndtere de mange afbrydelser i løbet af en arbejdsdag. Derfor forsøger du at planlægge ved at lave en to do-liste. Dog ender du ofte med at bruge det meste af dagen på uplanlagte opgaver, så du ikke kommer i mål med det, du havde til hensigt. Lyder det bekendt?

På kurset Personlig planlægning og effektivitet lærer du at arbejde bevidst med din personlige effektivitet, så du kan skabe mere tid og fokus og håndtere den uforudsigelige hverdag.

Når du har lært at prioritere, styrke dit fokus og holde gode hjernepauser, vil du opleve, at du får langt større overblik og overskud. Det bidrager til øget effektivitet, bedre kvalitet i opgaveløsningen og ikke mindst en mindre træt hjerne.

Dit udbytte

  • Du bliver mindet, om hvor værdifuld din tid er. Du lærer, hvordan du prioriterer, planlægger og styrer den, så du når dine opgaver
  • Bedre indsigt i hvordan du arbejder bedst og udnytter både styrker og svagheder til at blive mere effektiv og præstere bedre i dit job
  • Styrket planlægningsevne
  • Konkrete værktøjer og strategier til at planlægge din arbejdsdag mere realistisk og effektivt
  • Metoder til at holde fokus og minimere distraktioner, så du oplever en forbedring i din koncentration og effektivitet
  • Værktøjer og metoder, som du kan bruge fra dag 1 efter kurset og med fordel lære fra dig, så dine kolleger eller medarbejdere får gavn af nogle af de samme metoder
  • Konkrete metoder til at håndtere afbrydelser og forstyrrelser og administrere din indbakke bedre
  • Mere tid og overskud til at løse opgaver i en bedre kvalitet
  • En mindre træt hjerne efter endt arbejdsdag, så du har mere overskud til dit liv uden for dit arbejde. Det højner din livskvalitet.

Hent programmet her

Indhold

Kurset forløber over 2 sammenhængende dage, hvor undervisning og træning veksler mellem teori, inspirationsindlæg og praktiske opgaver og øvelser.

Lær at styre din tid ved at prioritere

  • Du laver en tidsanalyse: hvad går din tid egentlig med?
  • Du får prioriteringsmatrixen: et konkret værktøj til at prioritere dine mange opgaver
  • Du får strategier til at ’afhaste’ hasteopgaver og styrke din prioritering

Få styr på din planlægning ved at kende din og andres tidstype

  • Få indsigt i De tre tidstyper®: tidsoptimisten, tidsrealisten og tidspessimisten – hvilken er du?
  • Få redskaber til tidsrealistisk planlægning: de 5 vigtigste ting, du skal vide
  • Få inspiration til at styrke samarbejdet med de andre tidstyper end den, du er
  • Bliv skarp til forventningsafstemning: Du kan spare meget tid ved at stille de rigtige spørgsmål
  • Lær at styrke dit fokus og din koncentration

Metoder til at finde og fastholde fokus

  • Få indblik i de største fokusrøvere, og hvordan du kan skrue ned for dem
  • Tips til hvordan du holder hjernepauser, så du kan bevare overblik og energi igennem hele dagen

Bliv mere effektiv med disse metoder

  • Test dig selv: hvor god er du til at multitaske – og hvad kan du bruge den evne til?
  • Få 4 konkrete strategier til at håndtere afbrydelser
  • Lær om effektiv mailhåndtering: gør-det-nu princippet og smarte Outlook-tips
  • Få indblik i hvad ’hjernekroge’ er og inspiration til kalenderstyring, der aflaster din hjerne
  • 10 metoder til at snyde din hjerne i gang for at undgå overspringshandlinger
  • Fra tanke til handling: sådan kommer du godt i gang med nye vaner efter kurset

Forberedelse – Tidsregistrering inden kurset

Som forberedelse til første kursusdag skal du tidsregistrere to-tre dage op til kurset. Du får et skema tilsendt i god tid inden kursusstart. Skemaet printes i tre eksemplarer, og så er du klar til at tidsregistrere.

Det behøver ikke være sammenhængende dage, blot to-tre hele dage, inden vi mødes. Dagen før eller fra morgenstunden skriver du i venstre kolonne, hvad du planlægger at lave i løbet af dagen – en slags to do liste. I løbet af dagen noterer du i højre kolonne, hvad du rent faktisk brugte tiden på (opgaver, møder etc.) Du bestemmer selv, hvor detaljeret din tidsregistrering skal være.

Tidsregistreringen skal du bruge på kurset. Den er til personlig brug, dvs. den skal ikke offentliggøres.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der vil forbedre dine arbejdsgange og personlige effektivitet. Til dig, der ønsker at få konkrete værktøjer og metoder til at skabe overblik og håndtere dine arbejdsopgaver nemmere, smartere eller mere hensigtsmæssigt.

Du kan arbejde i den private eller offentlige sektor eller som selvstændig. Uanset din baggrund vil kurset give dig nyttige værktøjer til at håndtere en travl hverdag. Hvis du ofte oplever, at din dag bliver påvirket af uforudsigelige opgaver og afbrydelser, er dette kursus skræddersyet til dig.

Lidt om underviseren

Trine Kolding er ekspert i personlig effektivitet. Hun har skrevet otte anmelderroste bestsellere om emnet. Trine er en både erfaren og meget engageret underviser, og har siden 2000 hjulpet travle medarbejdere og ledere til at få det optimale ud af deres tid.

Dato, varighed og sted

Den 17.-18. september 2024 kl. 9.00-16.15, Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø.

Tilmelding

Tilmelding til kurset sker hos Center for Ledelse. Du kan tilmelde dig her.