Gode arbejdsvaner, når du arbejder hjemmefra

Webinar for 800 deltagere om gode arbejdsvaner:
”Et velgennemført webinar med den højeste score jeg har set i coronaperioden.”
– Ingeniørforeningen, IDA

“Jeg synes, det fungerede rigtig godt med chatten og Trine Koldings greb om hele webinaret. Det gav næsten mere dynamik, end hvis vi havde siddet i auditoriet. Det gav et rigtig godt indspark og energi til arbejdsdagen hjemme, og jeg synes allerede jeg har haft en supereffektiv formiddag i dag.”
– Senior Project Manager

At arbejde hjemmefra kan være en gevinst for vores fokus og koncentration men også give udfordringer, fordi vi selv skal skabe struktur i arbejdsdagen. På dette webinar får du værktøjer til at skabe gode arbejdsbetingelser for hjernen, styrke dit fokus og få tingene gjort. Du får også inspiration til at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, når arbejdspladsen rykker ind i hjemmet. Endelig får du effektive metoder til at undgå alt for mange overspringshandlinger og holde fast i både motivation og arbejdsglæde!

Indhold

  • Balance mellem arbejdsliv og familieliv – lav gode aftaler med dine omgivelser
  • Inspiration til at skabe en god struktur for arbejdsdagen (og for resten af familien)
  • Husk pauserne!
  • Gode råd til at skabe øget fokus og spare tid hver dag
  • Fire konkrete strategier til at håndtere afbrydelser
  • Overspringshandlinger? Effektive metoder til at få tingene gjort
  • Motivation og arbejdsglæde, når den sociale kontakt er begrænset

Det praktiske

Der vil være øvelser undervejs i webinaret, så hav kuglepen og papir klar. Du kan stille spørgsmål undervejs, og jeg bliver 15 minutter efter webinarets officielle sluttidspunkt for yderligere spørgsmål.

Varighed

To timer. Indholdet kan tilpasses, hvis I ønsker varighed på fx en time eller halvanden time.

Om Trine Kolding

Underviser, forfatter og tidscoach med speciale i personlig effektivitet og planlægning. Har undervist i tidsstyring siden 2000. Forfatter til syv bøger om tid og effektivitet. Uddannelsesmæssig baggrund: CBS, DPU, proceskonsulent v/ Attractor samt certificeret coach.