Gode møder - fra spild af tid til merværdi
Har du også oplevet at:
- Deltage i et møde uden dagsorden?
- Sidde i møde og undre dig over, hvorfor du er indkaldt?
- Gå fra et møde og tænke, at det var spild af tid?
Spar tid og skab større værdi med en opgradering af mødekulturen
I en travl hverdag, hvor tiden er knap, er det frustrerende at deltage i ineffektive, overflødige eller værdiløse møder. Derfor er der god grund til med jævne mellemrum at give møderne et serviceeftersyn, for med få og enkle virkemidler er det muligt at:
- Øge værdien af møderne
- Frigøre tid
- Spare penge
Med MødelederModellen kommer vi hele vejen rundt om det gode møde, og du får inspiration og værktøjer til at holde møder, der giver mening og skaber værdi for alle mødedeltagerne. Du får også en uddybende guide med ekstra inspiration, skabeloner og ideer til gode møder.
Program
- Derfor skal møder på dagsordenen – få indsigt i nyeste forskning om møder
- Tid, økonomi og … en vigtig ressource, vi ofte glemmer
- Hvad kendetegner det gode møde og motivation for nye vaner
- MødelederModellen og de 6 trin til gode møder
- Blinde vinkler, mentale defaults og gyldne muligheder
- Redskaber til den altafgørende forberedelse
- Fra snydedagsordener til motiverende handlingsdagsordener
- Rammesætning af mødet
- Håndtering af forskellige typer af mødedeltagere
- Energi og fokus undervejs
- Tidsstyring: effektive metoder til at holde tidsplanen
- Den gode afslutning og mødereferatet
- Endnu bedre møder efter i dag: fra tanke til handling
Udbytte
Efter workshoppen har du identificeret justeringsmulighederne og ved, hvad der skal til for at afholde gode møder, der skaber værdi. Du har fået MødelederModellen med de 6 trin til at forberede og afholde gode møde, udvalgte redskaber og metoder, og du har en oversigt over, hvilke indsatser du kan arbejde videre med.
Forberedelse
Medbring eksempel på en typisk dagsorden fra et af de møder, du plejer at deltage i eller være mødeleder for.
Form
Formen på kurset er en blanding af oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Der forudsættes høj deltageraktivitet.
Varighed
Kl. 9.00 – 15.30.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere, der føler sig ramt af møder og ønsker at holde og deltage i bedre og mere værdiskabende møder.
Om Trine Kolding
Underviser, forfatter og tidscoach med speciale i tid, fokus og effektivitet. Hun har undervist siden 2000 og er forfatter til otte bøger om emnet, senest ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”. Uddannelser fra Copenhagen Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet samt proceskonsulent og certificeret coach.
Bestil et kursus
Er du interesseret i et virksomhedsinternt kursus? Kontakt Trine Kolding