Effektive arbejdsdage: på kontoret og når du arbejder hjemmefra
For mange er hybridarbejdspladsen, hvor vi skifter mellem kontoret på arbejdspladsen og hjemmekontor, blevet den normale måde at arbejde på. For nogle er hjemmearbejde en kærkommen lejlighed til at skabe ro til fordybelse, mens andre oplever, at overspringshandlingerne står i kø, og det kan være svært at holde fokus og få tingene gjort. Nogle får tunnelsyn, glemmer at holde pauser og har svært ved at slippe arbejdet, når det er fyraften. Andre udnytter muligheden for at holde gode pauser.
Vi kigger nærmere på, hvad der skal for at skabe en effektiv arbejdsdag på såvel hjemmekontoret som på arbejdspladsen, og du får værktøjer til at håndtere de forskellige typer af udfordringer og finde en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Program
- Intro og kursusmål
- Konkrete redskaber til at designe en effektiv arbejdsdag både på arbejdspladsen og hjemmekontoret
- Indsigt i din tidstype og tidsrealistisk planlægning: Hvad skal du være særligt opmærksom på?
- Inspiration til at skabe og fastholde fokus og koncentration i begge arbejdszoner
- Når du arbejder hjemmefra:
- Er du typen, der laver overspringshandlinger og har svært ved at fastholde fokus?
- Eller arbejder du hele tiden og glemmer at holde pause?
- Gode hjernepauser og inspiration til at få dem holdt
- Effektiv mailhåndtering og smarte Outlook-tips, der frigør flere timer om ugen
- Den gode balance mellem arbejdsliv og familieliv
- Dine arbejdsdage efter i dag
- Opfølgning i din indbakke i to måneder efter kurset
Form
Formen på kurset er en blanding af oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Du kommer til at arbejde med værktøjerne og reflektere over deres anvendelsesmuligheder i din hverdag. Vær derfor forberedt på høj deltageraktivitet.
Udbytte
Efter kurset har du en værktøjskasse til at designe effektive arbejdsdage både hjemme og på arbejdspladsen og finde en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Varighed
Kl. 9.00-15.00 (eller fx kl. 10.00-16.00 efter aftale).
Forberedelse og opfølgning
Forskning inden for læring viser, at udbyttet og effekten stiger markant, når kurset kombineres med både forberedelse og opfølgning. Derfor skal du inden kurset forberede to opgaver, og i to måneder efter afholdelsen vil du modtage opfølgning i din indbakke.
Målgruppe
Alle, der veksler mellem hjemmearbejde og kontordage, og gerne vil have flere redskaber til at skabe gode arbejdsdage.
Om Trine Kolding
Underviser, forfatter og tidscoach med speciale i tid, fokus og effektivitet. Hun har undervist siden 2000 og er forfatter til otte bøger om emnet, senest FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne. Uddannelser fra Copenhagen Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet samt proceskonsulent og certificeret coach.