Skab mere tid til ledelse
Tid, motivation og arbejdsglæde gennem personlig og fælles effektivitet
Ryger du ofte i driftsfælden, hvor den ene opgave tager den anden? Må du jævnligt tage aftener og weekender i brug for at skabe de nødvendige resultater? Savner du tid til ledelse, udvikling og strategi?
Sådan behøver dit arbejde som leder ikke at være. Hiv én dag ud af kalenderen og deltag på kurset, der tager udgangspunkt i Trine Koldings mangeårige erfaring med at klæde ledere på til at styrke såvel egen som medarbejderes effektivitet. Trine trækker også på input fra de to bøger ”Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge” og ”Effektive sammen – om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde”.
På kurset får du indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, og masser af inspiration til, hvordan du kan følge i deres fodspor. Vi går konkret til værks i form af udvalgte værktøjer og metoder, der kan styrke din effektivitet i dagligdagen. Herefter sætter vi fokus på, hvordan I sammen kan blive mere effektive i teamet/afdelingen uden at løbe stærkere. Trines nyeste bog viser dig nemlig, hvordan udvalgte ledere har succes med at styrke såvel effektiviteten som arbejdsglæden og motivationen blandt deres medarbejdere.
NB! Som en ekstra bonus kan du give alle redskaberne videre til dine medarbejdere og dermed også styrke den fælles effektivitet.
Form
Formen på dagen er en blanding af oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Du kommer til at arbejde konkret med nogle af værktøjerne og reflektere over deres anvendelses-muligheder i din hverdag. Vær forberedt på høj deltageraktivitet.
Program
- Hvad savner du tid til?
- Et simpelt tip til at spare tid hver dag
- Den effektive leder – din personlige effektivitet:
- Ti tydelige træk ved effektive ledere: Inspiration, værktøjer og konkrete eksempler
- Udvalgte værktøjer til at skabe overblik, struktur og resultater:
- Fokus og koncentration, håndtering af afbrydelser og ’kroge til hjernen’
- Gør det nu-princippet og smart opgavehåndtering
- De tre tidstyper®og realistisk planlægning
- Afstemning af forventninger med medarbejdere, kunder og kolleger
- Effektive sammen – om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde i teamet:
- Sådan hænger effektivitet sammen med motivation og arbejdsglæde
- Inspiration og erfaringer fra fem cases, der er lykkedes med at være effektive sammen
- De ti ledertræk, der fører til succes med fælles effektivitet
- De gode råd fra medarbejderne
- Fra tanke til handling – nye vaner hos dig og dine medarbejdere:
- Hvad skal der til for at skabe nye vaner og ændringer både hos den enkelte og i fællesskabet?
- Din plan efter i dag
Forberedelse og opfølgning
Forskning inden for læring viser, at udbyttet og effekten stiger markant, når kurset kombineres med både forberedelse og opfølgning. Derfor vil jeg bede dig om at forberede følgende, inden vi ses:
- Udfylde Tidstypeprofilen (10-15 min.).
- Tidsregistrere tid i et skema i to-tre dage (5-10 min./dag).
- Læse uddrag fra bøgerne ”Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge” og ”Effektive sammen – om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde”.
Efter kurset vil du modtage fire opfølgningsmails, der hjælper dig til at holde fast i de gode arbejdsvaner.
Varighed
Kl. 9-16
Målgruppe
Ledere, der ønsker at styrke deres egen og medarbejdernes effektivitet.
Om Trine Kolding
Underviser, forfatter og tidscoach med speciale i personlig effektivitet og planlægning. Hun har undervist i tidsstyring siden 2000, igennem egen kursusvirksomhed siden 2004, og var inden da bl.a. projekt- og teamleder på Teknologisk Institut. Forfatter til otte bøger om effektivitet, senest FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne. Uddannelser fra Copenhagen Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet samt proceskonsulent og certificeret coach.
Bestil et kursus
Er du interesseret i et virksomhedsinternt kursus? Kontakt Trine Kolding
Åbent kursus
Er du interesseret i at deltage på et åbent kursus? Se oversigt over åbne kurser her