Nyhedsbrev til børnefamilier – maj 2010
En hyldest til den uperfekte familie
Jeg har det svært med perfektionisme. Jeg har det svært med, at familielivet er blevet mål for vores forestillinger om ideel lykke og evig harmoni. Forstå mig ret: Hvem vil ikke gerne ha’ harmoniske børn, et fantastisk sexliv, en partner der behandler én som den prinsesse eller prins, man nu en gang er?
Men jeg taler om den perfektionisme, hvor vores familieliv fremstår højglanspoleret uden en eneste ridse i lakken. Hvor vi altid er lykkelige, har bunker af overskud, konflikter er en by i Rusland, og der naturligvis altid er check på alting.
Du behøver bare at tænde for tv eller åbne et af de utallige livsstilsmagasiner for at blive mindet om, hvordan det perfekte liv ser ud, og hvordan du kan få det (hvis du ikke allerede har det!). Du skal bare lige ændre en masse ting ved dig selv, købe en masse ting, og ikke mindst afstå fra en masse ting. Og vupti! Så er du – og hvis du gør en ekstra indsats også din familie – perfekt.
Måske har jeg det især svært med perfektionismen, fordi jeg kan genkende en del af mig selv i den. Hvis jeg ikke passer på, kan jeg nemlig let ryge i sammenligningsfælden, hvor livet på den anden side af ligusterhækken ser meget lysere og nemmere ud. Selvfølgelig ved jeg godt, at livet ikke altid er lyserødt. Men når jeg spejler mig selv i den glatpolerede overflade, bliver kontrasten til mit eget liv med alskens buler og ridser jo meget tydelig.
Undgå sammenligningsfælden
Kan du genkende den følelse, har jeg et lille trick, jeg vil dele med dig. Hver gang jeg ryger i sammenligningsfælden, spørger jeg mig selv:
– Hvorfor er det egentlig, jeg har brug for at fremstå fejlfri?
– Hvad er prisen for at være perfekt?
– Er jeg villig til at betale den?
Og ved du hvad? Det er jeg aldrig! Når alt kommer til alt, kan jeg rigtig godt li’ mit liv med alle uperfekthederne. For de er også en del af vores familieliv: Op- og nedturene, de lykkelige stunder og skænderierne.
Prisen for at fremstå perfekt er alt for høj. Kors i hytten – jeg bliver helt udmattet ved tanken om, hvor hårdt jeg skulle arbejde for at fremstå pletfri! Nej, lad os i stedet få svesken på disken og være ærlige overfor os selv og hinanden: Familielivet og vi er langt fra perfekte. Heldigvis!
Lad mig derfor straks bidrage med en lille historie fra mit familieliv:
Fredagen før påske hentede jeg mine tvillingedrenge, og institutionslederen ønskede os god påskeferie. Hvortil jeg svarede: “Hvor dejligt, går du allerede på påskeferie nu?” Hun kiggede meget mærkeligt på mig og spurgte, om jeg ikke havde set fået beskeden forrige måned om, at børnehaven var lukket hele næste uge?
På vej hjem satte jeg gang i nødberedskabsplanen (mormor, farmor etc.) og ringede herefter til min mand, der også lykkeligt havde glemt sedlen. Og pludselig kom vi i tanke om, at præcis det samme skete sidste år. Her nåede vi bare hele vejen op til en lukket hoveddør med to børn og madpakker i hånden! Og så var der også lige dengang, hvor vi nåede næsten helt ud på arbejde, før vi opdagede, at ungerne stadig sad på bagsædet…
Ak ja, vi har ikke check på alting i vores familie. Men det går jo meget godt alligevel…
Mange hilsener, Trine