Jeg har lavet et samarbejde med Anne fra Ugeplan.dk om at skrive 12 artikler til hendes læsere igennem 2016. Som abonnent på mit nyhedsbrev får du automatisk et nyhedsbrev med artiklen. Du kan også læse dem ved at tilmelde dig Ugeplan.dks nyhedsbrev her.
Eller læse mere om Anne og hendes Ugeplaner her.
Lad os gå glip af noget mere i 2016
På døren i mit kontor hænger en vigtig påmindelse: En artikel af den allestedsnærværende psykologiprofessor Svend Brinkmann, der bragede igennem bogmuren med bestselleren ”Stå fast” om at tage nej-hatten på og fyre sin selvudviklingscoach. Hans vigtigste nytårsbudskab i Politiken den 2. januar var: ”Lad os gå glip af noget mere i 2016”.
Han refererer til begrebet FOMO, Fear Of Missing Out, som er en grundlæggende angst for at gå glip af noget. I vores iver efter at få det hele med ”… forsøger vi manisk at fylde alle mulige intense, spændende og afvekslende oplevelser i tilværelsen, fordi vi netop mener, at det er oplevelserne, der givet livet værdi.” Problemet er bare, at hver gang vi fylder én oplevelse ind, vælger vi samtidig en masse andre muligheder fra, og deraf opstår angsten for, om vi nu har valgt rigtigt.
Jeg kender godt følelsen. Ønsket om at kunne klone mig selv. Sommetider fordi jeg gerne vil flere ting på én gang. Andre gange fordi jeg nødigt vil skuffe omgivelserne ved at sige nej. Når andre mennesker har gjort sig den ulejlighed at stable et arrangement på benene og samtidig ønsker at dele det med mig, ja, så bryder jeg mig ikke om at afslå invitationen.
Stresser vi vores børn?
Er det ikke bare endnu et udtryk for en forkælet ”Frit valg på alle hylder”-generations luksusproblemer? Måske, og jeg har bestemt ikke ondt af hverken mig selv eller andre over at have mange muligheder for dejligt samvær og skønne oplevelser. Faktum er imidlertid, at når vi oplever en ubalance mellem den tid, vi har til rådighed, og de ting, vi skal og gerne vil nå, så handler det ikke kun om os selv. Vores børn er underlagt vores kalenderplanlægning, og vi risikerer at plante en unødig stressfaktor i deres liv ved at forvente et højt aktivitetsniveau. Vi skal også huske på, at børn lægger mærke til og kopierer vores adfærd. Hvis vi ikke er meget opmærksomme på, hvordan vi selv håndterer FOMO (og flinkeskole), kan vi nemt give et budskab videre om, at det er vigtigt altid at være i gang og forkert at lave ingenting.
Ikke kun forældrene, der skruer op for aktiviteterne
Jeg oplever også forventninger fra omgivelserne om et højt aktivitetsniveau i børnefamilien. Aldrig er jeg blevet inviteret til så mange arrangementer, som efter mine børn startede i skole og sfo. Jeg er ikke spor i tvivl om de positive intentioner fra arrangørernes side, men nævner det blot som eksempel på, at der ikke blot er tale om forældre, der er ambitiøse på deres børns vegne.
MOOM: Lad os starte en Miss Out on More-bevægelse
Vi skal som samfund blive bedre til at gå glip af mere, og det nemmeste sted at starte er med os selv. Kom, lad os starte en MOOM-bevægelse, hvor det er über-cool og misundelsesværdigt at lave ingenting, kede sig, rutte med tiden, se græsset gro. Hvor vi lærer vores børn, at ’være’ er mindst lige så vigtigt som at ’gøre’. Hvor vi hjælper vores børn til at mærke efter, hvordan de har det, og hvad de har lyst til, i stedet for at skulle nå fire arrangementer på en weekend.
Så hvad skal du og din familie gå glip af den kommende tid?
Mange hilsener, Trine
PS! En klassisk kæresteaften i småbørnsfamilien
På mit kontor hænger også en anden vigtig reminder fra min yndlings-illustrator og satiriker Maren Uthaug, der endnu en gang rammer plet med hendes tegning af en typisk kæresteaften. Åh, hvor jeg kender det! Og i stedet for at slå mig sig selv i hovedet med alle de ting, jeg burde gøre/være/mene/sige, vil jeg blot nikke og tænke:
1. Hvor er jeg god til at gå glip af ting.
2. Sommetider har søvn bare førsteprioritet!