Særlig rabat i juni: Hjælp til alle, der kæmper med koncentrationen

Illustration af Jeppe Voight

I artiklen “Eksamensguide – 6 tips til at skærpe koncentrationen” i DJØF-bladet giver jeg seks gode råd til, hvordan man kan styrke sit fokus og komme godt igennem eksamensperioden.

Flere har været så søde at dele artiklen i deres netværk, og det inspirerede mig til at lave et godt eksamenstilbud på bogen “FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne“. Den indeholder nemlig et hav af værktøjer, metoder og tips, der både giver Instant Fokus lige nu og her, og som styrker fokus og koncentrationen på den lange bane.

Eksamensrabat hele juni: Kun kr. 199,-

Juni står i eksaminernes tegn, og derfor er bogen på tilbud resten af måneden til kr. 199,- (normalpris 249,-). Hvis du har studerende i familien, er bogen en oplagt håndsrækning til dem. Del meget gerne tilbuddet, hvis du kender studerende, der kan have gavn af at styrke deres fokus.

Køb bogen her

Du kan selvfølgelig også købe den, selv om du ikke skal til eksamen, men bare gerne vil have et knivskarpt fokus.

Sneak peak på Instant Fokus-tips

Til inspiration kommer her et uddrag af bogen, hvor jeg deler et nørdet og effektivt trick, som alle kan bruge, hvis de har svært ved at koncentrere sig:

”Smart visuelt trick, der skaber øjeblikkeligt fokus

Du kan faktisk bruge synssansen til at booste dit fokus, for når du styrker dit visuelle fokus, intensiverer du samtidig dit kognitive fokus. Ifølge Andrew D. Huberman, der er professor i neurobiologi og oftalmologi ved Stanford University School of Medicine, er fokus i hjernen nemlig forankret i det visuelle system, og han forklarer sammenhængen mellem det visuelle og kognitive fokus således:

Når vi retter vores øjne mod noget, fx et objekt eller en udsigt, har vi to muligheder. Vi kan enten fokusere på et lille udsnit og se alle detaljerne i høj opløsning, eller vi kan brede fokus ud til at omfatte alt i vores visuelle synsfelt og opfatte helheden. Vi kan ikke se alt i høj opløsning, så vi træffer et valg om, hvad vi vil fokusere på. Når vi vælger det brede perspektiv, er vores øjne afslappede. Vælger vi derimod at fokusere målrettet på et objekt, drejer øjnene en smule indad, og med denne bevægelse sker to ting: Vores visuelle synsfelt bliver mindre, og det visuelle fokus bliver intensiveret. Sidstnævnte sker, fordi bevægelsen aktiverer en række neuroner, nerveceller i hjernen, som udløser signalstofferne noradrenalin, adrenalin og acetylcholin. Når disse bliver udløst, øges vores fokus. Ikke blot visuelt, men også kognitivt. Vi bliver med andre ord mere fokuserede rent mentalt, når vi aktiverer vores visuelle fokus.

Når du oplever vanskeligheder med at koncentrere dig om at læse en bog, løse en opgave eller andet, er det ofte, fordi øjnene ubevidst flakser omkring, så du ikke fastholder det snævre visuelle fokus. Måske er der også visuel støj omkring dig, der fylder hjernen med unødvendige informationer, ligesom tankemylder kan være årsagen til, at du har svært ved at fokusere. I sådanne situationer vil du ved at rette dit blik mod det, du skal fokusere på, i blot 60-120 sekunder, kunne aktivere signalstofferne, der styrker dit kognitive fokus. I praksis virker træningen bedst, når du udvælger et visuelt fokuspunkt, der har præcis samme afstand til dine øjne som den konkrete opgave eller bog. Hvis du arbejder ved en pc, skal du altså vælge et lille blank felt på skærmen, som du zoomer ind på, og tilsvarende for bogen skal fokuspunktet være der, hvor du læser. Stedet, du kigger på i et-to minutter, skal være blankt, så du ikke begynder at læse eller på anden måde bliver optaget af det, der er foran dig. I denne fase skal du udelukkende koncentrere dig om at holde det snævre visuelle fokus, så signalstofferne kan blive udløst og sikre en synsmæssig skarphed på det felt, du kigger på. Den kognitive skarphed følger automatisk med, og herefter kan du gå i gang med det, du skal fokusere på.”

(fra bogen ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”)

God vind til alle, der skal til eksamen!

Mange hilsener, Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *