Tid – den allerbedste gave

Julehandelen ventes at slå nye rekorder. 10 mia. kr. skal der købes gaver for, ifølge en undersøgelse fra erhvervsorganisationen HTS. Forbruget er i højsædet i denne søde juletid.

Vi mangler alle TID
Tidligere på året hørte jeg et foredrag om Simple Living, som handler om langt mere end blot at rydde op. Simple Living er en forenkling af livet på mange niveauer – i forhold til tid, penge, måden vi organiserer vores arbejdsliv og privatliv på etc. Der var en interessant pointe: Hver gang du køber noget, så regn ud, hvor mange timer du skal arbejde for at købe det. Har du så stadig brug for det?

Jo mere vi forbruger, jo mere må vi arbejde for at finansiere forbruget, og jo mindre tid har vi til rådighed.

Når du står midt i gaveræset, overvej da: Hvad vækker størst glæde hos modtageren? En stor, dyr gave eller tid sammen?

Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår – med tid til dig og dine nærmeste.

Trine Kolding, Tid & Tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *