10 sjove og billige (eller gratis) aktiviteter for børn

”Jeg keder mig. Hvad skal jeg lave?”    ”Hvornår må jeg spille iPad igen?”

Er spørgsmålene også velkendte hos jer? Så glæd dig til at læse dette nyhedsbrev! Jeg har nemlig researchet mig frem til 10 sjove, billige, ja nogle endda helt gratis aktiviteter, der kan holde børn beskæftiget i et godt stykke tid.

1. Indendørs rutsjebane10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern

Du skal bruge: En trappe, to flyttekasser eller flere afhængig af, hvor lang trappen er, tape.
Sørg for at tape flyttekasserne godt til på trappen!

 

 

2. Mega påklædningsdukker10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern2

Du skal bruge: Kridt, en masse tøj.

Dette er maxiudgaven af påklædningsdukker. I stedet for at klippe-klistre små dukker med tilhørende tøj i papir skal I med kridt tegne store dukker på fliserne. Lad gerne børnene bruge hinanden som skabelon ved at lægge sig ned på fliserne, så I kan tegne uden om. Herefter kan I med eget tøj eller klæde ud-tøj lave alverdens sjove tøjkombinationer.

3. Skab kunst med bobleplastsko10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern3

Du skal bruge: Bobleplast, tape, maling og et stort stykke papir/pap/papirrulle.

Denne aktivitet bliver et hit hos os, selv om vores drenge er 9 år! Og jeg skal helt sikkert også have et par bobleplastsko. Tip! Jeg er sikker på, at bedsteforældre vil blive glade for unik kunst skabt af deres unikke børnebørn. Så ud over at børnene hygger sig med aktiviteten, har du også lige sørget for gave til kommende fødselsdag eller lignende. Smart, ikke?

4. Touchdown! Hvor godt er dit boldøje?10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern4

Du skal bruge: En gammel presenning, farvet tape, snor til at binde presenningen fast med, sprittusch og en bold.

Her er en aktivitet, der kan bruges igen og igen. Både af børnene og de voksne, til fødselsdage, grillaftener og alt muligt andet. Min mand har verdens bedste boldøje, så herhjemme må det blive børnene mod de voksne, ellers taber jeg helt sikkert!

5. Mission Impossible – super for motorikken10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern5

Du skal bruge: En masse snor.

Billedet forklarer vist det hele. Her skal jeg også være med!

 

 

6. Popcornræs10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern6

Du skal bruge: Masser af popcorn, sugerør.
Her får ungerne testet både finmotorik og lungekapacitet!

 

 

 

7. Klassisk stenkast10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern7

Du skal bruge: Plastikkrus eller -beholdere, en masse sten, ur.

Børnene kan sætte uret, så de fx på skift har to minutter til at ramme krusene. Når tiden er gået, tæller de, hvor mange sten de fik i.

 

 

8. Skumfidustårn10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern8

Du skal bruge: En masse store skumfiduser, ukogt spaghetti, tommestok eller målebånd, stopur.

Vi har brug denne aktivitet til en børnefødselsdag, og det var et kæmpe hit. Børnene dystede i grupper mod hinanden. Hver gruppe fik udleveret en pose skumfiduser og en pose spaghetti. De fik 10 minutter til at bygge så højt et tårn som muligt. Højden målte vi med en tommestok. Aktiviteten kan også sagtens laves alene, sammen med en legekammerat eller en forælder.

Vi har fundet aktiviteten i bogen ”Legende let – sådan vil børn elske at lære”.

9. Praktisk havekunst10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern9

Du skal bruge: Sten, maling, tusser, der kan male på sten.
Nu er det tid til at komme i haven og så både blomster og grøntsager. Bed børnene lave flotte sten, så I ved, hvad I har plantet hvor. De kan også snitte pinde med plads til at skrive på.

 

 

10. Minibowling i entreen, på terrassen eller andre steder10-sjove-og-billige-eller-gratis-aktiviteter-for-boern10

Du skal bruge: Sodavandsflasker, sand eller vand farvet tape, en bold.
Fyld flaskerne med sand eller vand. Brug tapen til at markere bowlingbanen. Brug en bold, der er tung nok til at vælte flaskerne. Du kan også lave den med viskelæder-dutter og en glaskugle. Marker en bane på gulvet eller på bord.

 

 

Jeg håber, du og familien kan bruge ideerne, og jeg vil samtidig opfordre dig til at dele nogle af jeres bedste tips til aktiviteter for børn (og voksne) i kommentarfeltet neden for.

Mange hilsener, Trine


2 kommentarer til “10 sjove og billige (eller gratis) aktiviteter for børn

  1. ..herligt.. jeg er selv kommet ud over tiden med små og lidt større børn.. Men napper et print og hænger det på bagsiden af arbejd pladsens toilet dør. Dette giver et længerer toilet besøg, og nye ideer til adspredelse for, – alle aldre… (og jo også til mig)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *