Da tidseksperten gik ned med flaget

Okay, måske er overskriften en smule dramatisk, men det var også sådan det føltes, da jeg pludselig blev ramt af en uforklarlig træthed, som jeg hverken kunne sove mig fra eller fortrænge ved at ’tage mig sammen’.

Jeg kan godt lide at udrette ting og få noget fra hånden, og det er ikke uden grund, at jeg har valgt at beskæftige mig med effektivitet. Samtidig er jeg opmærksom på, at der skal være en bæredygtig balance mellem mængden af opgaver og krav på den ene side og ressourcerne, vi har til rådighed på den anden side. Balancen forsøger jeg hele tiden at finde ved hjælp af de værktøjer, jeg underviser i og selv bruger. Somme tider får jeg sagt ja til for meget, eller situationer opstår på hjemmefronten, der får planen til at kuldsejle. Det kender vi alle sammen. Man kan ikke planlægge sig ud af alting, men man kan gøre et hæderligt forsøg på at skabe en god balance i dagligdagen. Hvad gør man så, når man pludselig bliver ramt af længerevarende sygdom?

Tabte håret og sov 16 timer i døgnet
I foråret begyndte mit hår at falde af. Lige pludselig og i store totter! Udover at min forfængelighed led et mindre knæk (det var dog den mindste del af det), blev jeg faktisk rigtig forskrækket. Jeg har aldrig prøvet at miste mit hår, og selv om lægen insisterede på, at det kunne ske fra tid til anden, fik jeg katastrofetanker om alskens sygdomme. Samtidig blev jeg træt. Ikke bare lidt, men en overvældende træthed, hvor jeg næsten ikke kunne slæbe mig afsted. Og tro mig, jeg kender alt til træthed. Som mor til tvillingedrenge, der først sov igennem, da de var tre år gamle, har jeg prøvet at være zombietræt. Men denne træthed var anderledes, og uanset hvor mange kopper kaffe, jeg drak, og uanset hvor meget jeg sov, blev jeg ved med at være udmattet helt ind i knoglerne.

Jeg har altid haft evnen til at give den en ekstra skalle, når det var nødvendigt. Selv når jeg egentlig ikke havde kræfterne til det, kunne jeg mobilisere dem. I min branche er det ikke usædvanligt at møde op til kurser og foredrag, selv når man er syg. Det kan og skal absolut ikke anbefales! Men når du ved, at der sidder 200 mennesker, der alle har en travl hverdag, og hvis kalendere har været booket et halvt år i forvejen til dette arrangement, skal du altså være virkelig uarbejdsdygtig for at melde afbud.

Selvfølgelig er det ikke meningen, at man altid skal kunne tage sig sammen, og det er heller ikke pointen. Men det kan være rart at have et ekstra gear, man kan bruge i nødsituationer. Den mulighed havde jeg mistet, og min kapacitet var ualmindeligt begrænset. Da trætheden var på sit højeste, sov jeg 16 timer i døgnet! Jeg var skiftevis frustreret, panikslagen og bekymret: fejler jeg noget alvorligt? Kan jeg arbejde igen? Efter flere lægebesøg og undersøgelser fik jeg konstateret mononukleose. På intet tidspunkt havde det strejfet mig, at det kunne være kyssesyge. Jeg er 44 år, og troede det var noget, man fik i gymnasiet? Ak ja, så uvidende er jeg åbenbart. Der er ingen kur imod sygdommen, og jeg var tvunget til at arbejde på nedsat kraft i flere måneder.

Pausens betydning
Når jeg holder kurser i personlig effektivitet, bliver jeg jævnligt spurgt, om jeg selv efterlever det, jeg prædiker? Mit svar er altid et stort rungende JA, for ellers ville mit arbejdsliv og familieliv ikke kunne hænge sammen, og jeg skal da love for, at jeg fik lejlighed til at efterprøve samtlige redskaber i denne periode. Heldigvis blev jeg bekræftet i, at de alle sammen virker. Men det vigtigste jeg har lært i forløbet, er hvor ekstrem stor betydning pauserne har. Jeg har altid været fortaler for pauser, og jeg plejer at sige til kursusdeltagere, at vi ikke har tid til at lade være med at holde pauser. Når vi bliver trætte, tænker vi dårligere, arbejder langsommere og laver flere fejl, viser forskning. Nu var jeg imidlertid tvunget til at holde pauser i et omfang, jeg aldrig tidligere har gjort. Over sommeren skrev jeg på en ny bog, og når jeg havde været i gang et par timer, måtte jeg lægge mig og sove op til halvanden time. Det er utroligt provokerende for et menneske som mig, der er vant til at være i gang, pludselig at være tvunget til at lave absolut ingenting. Men jeg havde ikke noget valg, og jeg endte med at forlige mig med pauserne. Det gik nemlig op for mig, at jeg nåede langt mere og skrev bedre på de dage, hvor jeg tillod mig selv at holde den lange pause midt på dagen sammenlignet med de dage, hvor jeg ’tog mig sammen’ og forsøgte at arbejde, som jeg plejer.

Tag en morfar!
Jeg kunne ende nyhedsbrevet med blot at konkludere, at det gør godt med en god, lang morfar midt på arbejdsdagen, men min pointe er også, at vi bør tillægge pauser større betydning, end vi gør. I vores samfund er vi så vant til at præstere, yde og levere, at vi nemt glemmer, hvor stor betydning det har for vores krop og hjerne at restituere undervejs, og at vi faktisk kan levere og yde bedre, når vi gør det. Jeg plejer at huske de små stop i min dagligdag, men under sygdomsforløbet har jeg været tvunget til at indarbejde pauser i et hidtil uset omfang. Det har slet ikke været dårligt, men det har godt nok krævet noget ekstra fra min side at skrue ned for aktivitet og op for pusterum.

Jeg er stadig træt. Det er blevet bedre, men jeg er nødt til på en anden måde at prioritere restitutionen og respektere, at min krop og hjerne har brug for det. Samtidig har jeg besluttet mig for, at situationen rummer en god portion læring for mig. Det sjove er, at der opstår noget interessant i pauserne. De bedste ideer til den nye bog er kommet, når jeg har været stille og hvilet mig. En anden pointe er, at jeg har skullet sige nej til nogle opgaver. Mit program var i forvejen tilrettelagt efter, at jeg skulle skrive en bog, så der var ikke en masse andre arbejdsopgaver. Men eftersom jeg ikke vidste, hvornår jeg blev klar igen, har jeg måttet indse, at der var nogle ting, jeg ikke kunne nå. Selvom jeg ikke bryder mig om at aflyse eller udskyde opgaver, var jeg nødt til at prioritere. Sjovt nok har jeg kun mødt forståelse og ingen sure miner. Det var vist mig selv, der var den værste dommer i situationen og troede, at folk ville blive sure eller skuffede.

Du behøver ikke at få kyssesyge for at værdsætte de positive effekter af pauser, men vi har alle gavn af perioder med stilstand og ro. Vores krop og hjerne fungerer ganske enkelt bedre, når vi giver os selv muligheden for at restituere.

Hvad er DIT forhold til pauser?

Mange hilsener, Trine


8 kommentarer til “Da tidseksperten gik ned med flaget

  1. Kære Trine. Tak for din artikel, sikke en tur du har været igennem! Tillykke med at du er på vej ud på den anden side, klogere og mere erfaren.
    På en eller anden måde lærer vi mennersker bedst på den “hårde” måde, desværre…
    Jeg vil varmt anbefale dig at læse bogen “Hjernen på overarbejde” af Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff, for den giver virkeligt stof til eftertanke om vores hjerner og hvordan vi giver dem de bedste arbejdsbetingelser i vores alt for travle hverdag.
    Hvis vi netop får forståelse for vores “stakkels” gamle analoge hjerner og finder ud af hvordan vi giver dem de bedste arbejdsbetingelser, vil vi langt bedre kunne skabe passende hverdage for dem, så vi undgår at føle, at vi enten er ved at brænde sammen eller at vi “nu igen” er nødt til at “slukke ildebrande” med særlige indsatser.
    Tænk, hvis vi faktisk kunne opnå at være i flow det meste af tiden, i stedet for at zig-zagge hen ad livets motorvej – hmmmm.

    God weekend.

    Bedste hilsner
    Marianne Bach

  2. Kære Marianne
    Mange tak!

    Og tak for det gode tip om bogen, den skal jeg da have fat i med det samme. Min hjerne er bestemt temmelig analog;-)

    Rigtig god weekend,
    Mh Trine

  3. Hej Trine,
    Jeg har været stor fan af dig og dine metoder siden jeg først hørte om dig, og forsøger også at planlægge og gennemføre mit arbejdsliv ud fra en række effektivitetsprincipper. Det har hjulpet mig til at opnå mange af de ting jeg gerne vil.
    Jeg må så dog også erkende nu, at det kan kamme over. Jeg er blevet til en arbejdsmaskine der bare kører afsted, og har glemt at holde plads i livet til pausen og de ting jeg bare har ‘lyst til’, som ikke står på en af mine mange lister, og dermed ikke er en pligt.
    Så din reminder om pausen kom pudsigt nok på den dag, hvor jeg endelig har besluttet mig for og igangsat at arbejdsmaskinen skal til serviceeftersyn, så programmerne kan blive opdateret 😉
    Tak for din inspiration og dine værktøjer, for det har været rigtigt givtigt, og tak også for at minde om balancen og pausen, så det ikke kammer over.

    1. Hej Joan
      Tusind tak for de pæne ord:-) Og for de meget vigtige refleksioner, du bringer til indlægget.

      At arbejde med effektivitet er en balanceakt, og man kan nemt blive fanget ind af, at det føles skønt at kunne vinge opgaver af på sin to do-liste og se fremdrift. I vores samfund hylder vi samtidig, at man er produktiv i arbejdslivet og aktiv i fritiden, og når vi spørger hinanden, hvordan det går, er svaret typisk, at vi har travlt. Hvis man bliver fanget ind i ‘travlhedsfælden’, kræver det både en bevidst indsats og i nogle tilfælde også mod at ændre kurs.

      For mig er definitionen på effektivitet: At bruge sin tid på det rigtige, på den rigtige måde og med en bæredygtig balance mellem krav og ressourcer.
      Hvad der er ‘det rigtige’, ‘den rigtige måde’ og ‘en bæredygtig balance’ er op til den enkelte at definere, men jeg hæfter mig ved, at du har ordet lyst med i dine overvejelser. Dét tror jeg, alle mennesker har gavn af at få mere af i deres liv:-)

      Jeg glæder mig på dine vegne over, at du er i gang med et serviceeftersyn og håber, du finder en balance, der er god for dig.

      Mh, Trine

  4. Pauser ER vigtige!
    Tak, for din vigtige og åbne beskrivelse. I lang tid har pauser for mig også været en “morfar” eller at ligge på sofaen og lade mig flyde ind i tv-universet med en eller anden let underholdningsserie 😉
    Nu synes jeg, det er ved at tage en anden drejning. Nu kan pauser også være aktive – en gåtur i efterårsskoven, et skift i en aktivitet (som er lystbetonet) eller at sætte mig ned og være stille og lade mig mærke efter og som du så fint beskriver, så kommer der også fin inspiration til mig, når jeg giver mig selv det “rum”.
    Jeg er SLET ikke i tvivl om, at vi bliver langt mere effektive, når vi får os selv med og ikke sender hjernen forrest, kroppen halsene efter og os selv haltende bagud 😉
    Allermest tror jeg vi styrkes bedst, når vi er nærværende og kongruente med os selv.
    Årstiden netop nu understreger så fint, at det at “pause”(gå i dvale) er smukt og nødvendigt, for igen at kunne blomstre til foråret.
    knus og godt efterår<3

    1. Hej Mai-Britt

      Mange tak for dine kloge ord. Det er interessant at eksperimentere med forskellige typer af pauser, og hjernen har virkelig godt af at restituere uden forskellige former for stimuli. Det udelukker ikke sofa + serie, som jeg selv holder meget af, men vi skal huske også at holde de stille pauser.
      Kh Trine

  5. Hej Trine

    Det var da uhyggeligt, men godt det trods alt ikke er en livstruende sygdom. Jeg havde min omgang kyssesyge i universitetstiden, så nej, ikke kun i gymnasiet 😉
    Mit hoved løber nogle gange (læs: ofte) af med mig. Uden at jeg når at opdage det, har jeg kastet mig ud nye projekter. Jeg har såmænd disciplinen til at fuldføre projekter og undlade at starte en hel masse, men nogle gange opdager jeg først mine unoder, når jeg ER startet på projektet. Lidt som når man er halvt nede i slikposen uden at kunne huske hvordan den overhovedet kom ud af skabet (eller ned i indskøbskurven).

    Pauser har det med at gøre det hele meget værre. Den første dag i en ferie fiser jeg rundt og prøver at afslutte opgaver og genforhandle deadlines. Dag to er jeg rolig. Dag tre finder min hjernepludselig ud af jeg ikke bruger den og begynder så at få vanvittigt mange nye ideer. Dag 4-5 bliver jeg restløs og mere stresset end når jeg ikke holder fri.

    Faktum er, at jeg trives rigtig godt med mange af mine opgaver og som folk der strikker, spiller musik eller tegner, har jeg det rigtig godt med bestemte opgaver.

    Jeg prøver i stedet at være bevidst med mine pauser: Planlægge dem til efter deadline på en travl periode, skaffe rum til high-level udvikling af virksomheden (hvor kreative ideer er påkrævet og skal have plads) og dagligt i meditation og at genfinde fokus på dagens opgaver.

    /Søren

    1. Hej Søren
      Jeg kan godt høre, det kræver nogle særlige strategier at holde snor i din hjerne;-)

      Det vigtigste er nok i bund og grund at finde af, hvordan man selv fungerer, og hvad man trives bedst med. Det lyder som om, du er meget bevidst om, hvordan du bedst kan indrette dig og samtidig har fundet nogle gode pausestrategier.

      Mange tak for dine gode input!

      Mh, Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.