Sådan lyder det hyppigste spørgsmål, når jeg i disse dage bliver interviewet af pressen om min nye bog FOKUS, som udkommer på mandag. JA, er det korte svar!

Det er der mange gode grunde til. Mikrokedsomhed, krav om tilgængelighed og korte svartider, eksekveringstrang og informationsmængder er blot nogle af de årsager, jeg behandler i bogen. Fokus er blevet den nye knappe ressource, som vi alle higer efter. Heldigvis er der masser af muligheder for at genoptræne og styrke fokus. Bogen er spækket med metoder til at skabe gode arbejdsbetingelser for hjernen, og der er masser af eksempler på quick fixes og lavthængede frugter – lige til at plukke så du igen kan få et knivskarpt fokus. Her kommer to eksempler:

Visuelle forstyrrelser fjerner fokus

Vores sanseapparat er unikt, og derfor påvirker de mange daglige sansemæssige input os på forskellig vis. Et godt eksempel er vores synssans, der registrerer visuelle input. For nogle mennesker virker disse input forstyrrende og gør det svært at fastholde fokus på det, de er i gang med. Visuelle forstyrrelser spænder vidt fra ting i vores synsfelt, rod og bevægelse til skarpt eller uskarpt lys og farver.

Mange års arbejde i storrumskontorer har lært mig, at jeg nemt bliver forstyrret af visuelle indtryk. Det kommer til udtryk på to måder i både mit arbejdsliv og privatliv: Hver gang nogen bevæger sig i rummet, fanger min opmærksomhed det, og instinktivt kigger jeg op. Forbipasserende kan nemt opfatte øjenkontakten som en invitation til samtale, og dermed ryger mit fokus. Da jeg er visuelt nem at forstyrre, skal jeg tænke over, hvor jeg placerer mig, og hvordan jeg indretter min arbejdsplads, hvis jeg skal undgå at havne i en malstrøm af forstyrrelser.

Samme situation gør sig gældende i mit privatliv. Hvis jeg sidder på en café og snakker med en veninde, kan jeg have svært ved at fokusere på samtalen, fordi jeg bliver afledt af gæster, der kommer og går. Hvis jeg på forhånd ved, at en vigtig samtale vil kræve mit fulde fokus, foreslår jeg derfor ofte, at vi går en tur i stedet eller finder et roligere sted. At praktisere gående samtaler er i øvrigt en god idé af den grund, at ikke alle mennesker nyder at kigge deres samtalepartner dybt i øjnene. For dem kan selve øjenkontakten være forstyrrende, og de har langt nemmere ved at lytte og svare koncentreret, hvis de kan hvile blikket på et mere neutralt objekt. Jeg har god erfaring med at have visse samtaler med mine teenagebørn, når vi kører bil. Under en køretur dukker nogle naturlige pauser op, der giver tid og rum til refleksion. En bonus ved dette format er, at de ikke kan forlade samtalen, hvis de bliver irriterede på mig.

Vind en gratis bog

Skriv i kommentarfeltet, hvorfor lige netop DU har brug for at blive bedre til at fokusere. Så deltager du i konkurrencen om et gratis eksemplar af bogen ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”.

Jeg trækker lod mandag den 10. januar, når bogen bliver udgivet.

Mange hilsener, Trine

Comments (19)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *