Kan effektivitet måles i timer?

Til trods for at stress længe har stået højt på listen over folkesygdomme, og at stress årligt koster samfundet milliarder af kroner, er det stadig mange steder normalt, påkrævet eller endda anset for at være smart at lægge mange timer på arbejdet. Enten rent fysisk på arbejdspladsen eller i form af det man i dag kalder “det skjulte overarbejde”. Det vil sige, når vi f.eks. logger på derhjemme, og aftenen hurtigt går med at nå til bunds i indbakken.

Antallet af arbejdstimer er for mange stadig et måleinstrument for succes. Jo mere vi arbejder, jo mere betydningsfulde og dermed succesfulde er vi. Men burde succesen ikke i stedet for måles på andre parametre, f.eks. hvordan hverdagen fungerer?

Forestil dig, at en bekendt stillede dig spørgsmålet: “Hvordan går det?” Og du svarede: “Det går godt, jeg har ikke så travlt for tiden.”
Hvordan ville det føles? Harmonerer det med din definition af at “gå godt”? Mit ærinde er bestemt ikke, at vi nu alle skal til at arbejde 30 timer om ugen. Men det er problematisk, at mange af os arbejder så meget, at det er vanskeligt at finde balance i hverdagen.

Nogle åbenlyse ulemper ved lange arbejdsintervaller er, at de reducerer effektiviteten og øger fejlprocenten. Sat lidt på spidsen betyder det, at jo mere vi arbejder, jo mindre effektive er vi. Derfor er det på høje tid at gøre op med myten om, at mange arbejdstimer er ensbetydende med succes og effektivitet.

Det interessante er ikke, hvor mange timer du bruger, men hvad du bruger tiden på. Du kan sagtens arbejde rigtig mange timer uden at bruge tiden på det rigtige. Her er det vigtigt at skelne mellem produktivitet og effektivitet.

Produktivitet versus effektivitet
Jeg skelner mellem produktivitet og effektivitet på følgende måde:

Produktivitet handler om at producere ved at levere en eller anden form for vare, ydelse eller aktivitet.

Effektivitet handler om at levere det rigtige – på den rigtige måde. Derfor handler effektivitet og tidsstyring bl.a. om skarp prioritering og om hensigtsmæssige arbejdsrutiner og -former.

Det betyder, at du sagtens kan være virkelig produktiv og få en masse fra hånden uden nødvendigvis at være særlig effektiv. Kort sagt – var det det rigtige, du brugte tid på?

Så hvordan kan vi gøre op med forestillingen om, at lange arbejdsdage er lig med høj effektivitet? Én måde er at stille os selv og andre spørgsmål som:

  • Hvorfor har du behov for at arbejde så meget?
  • Bruger du tiden på det rigtige?
  • Bliver du mere effektiv, af at arbejde mange timer?
  • Og i den mere provokerende ende af skalaen: Går det specielt godt, siden du må arbejde så meget?

Effektivitet i vidensamfundet
En anden udfordring omkring effektivitet er, at i vidensamfundet er mange ydelser immaterielle og uhåndgribelige. Her opstår et alvorligt problem i vores opfattelse og følelse af effektivitet. De fleste mennesker knytter nemlig deres effektivitetsfølelse op på et fysisk produkt, på en bunke der er blevet synligt mindre, et antal e-mails der er blevet sendt, en rapport der er leveret etc. Hvis jeg i stedet har brugt hele dagen på at tænke strategi for virksomheden, produktudvikling eller deltaget i netværksmøder – har jeg så ikke været effektiv?

Det er afgørende for vores fremtidige effektivitet såvel som arbejdsglæde, at vi gør op med den gamle definition af effektivitet og finder en ny, der understøtter vores måde at arbejde på.

Hvornår og hvordan er du effektiv?

Trine Kolding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.