Kan tidscoachen blive stresset? Få svaret her

Jobbet som tidscoach og effektivitetsekspert forpligter. Skulle jeg komme til at sende en mail lidt for tidligt eller sent på dagen, får jeg fluks en mail retur: ”Jeg troede ikke, du arbejdede mere end 37 timer om ugen!”. Eller de få gange, jeg er kommet for sent, har det lydt: ”Er du ikke tidsekspert?” Ak ja, kravene er sommetider høje, og det får mig til at tænke på en anden gang, hvor en kunde proklamerede, at ”… det ville være meget pinligt, hvis en tids- og effektivitetscoach blev stresset!”

Personligt tror jeg ikke, det er muligt at gå igennem livet uden ind i mellem at opleve stressede perioder. Stress kan komme af mange ting. Arbejdsrelateret stress er den, vi oftest hører om i medierne og blandt venner og kolleger. Vi har travlt, somme tider meget mere end godt er, og opgaverne hober sig op. Der er ingen tvivl om, at ubalance mellem tid og opgaver kan medføre stress. Grundlæggende opstår stress, når der er en oplevet ubalance mellem krav og ressourcer. ’Ressourcer’ kan være tid, følelsesmæssige ressourcer, fysiske ressourcer m.fl. ’Krav’ kan komme såvel fra omgivelserne som fra os selv. Med andre ord kan stress blive udløst af mange forskellige faktorer.

Kan tidscoachen blive stresset? Og er det pinligt?

I bund og grund er det vel ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er pinligt eller ej, at en bestemt person oplever stress? Langt mere interessant er, hvad vi hver især kan gøre for at passe på os selv undervejs og ikke mindst for at komme ud af den stressede situation.

Tilbage til spørgsmålet i overskriften: Kan tidscoachen blive stresset? Ja, det kan hun bestemt. Mange års arbejde med personlig effektivitet og planlægning har lært mig et væld af fantastiske redskaber til at skabe tid, overblik og overskud i dagligdagen. Efterhånden har jeg også et ret godt billede af mine egne arbejdsmæssige grænser, og det er sjældent, jeg får sagt ja til mere, end jeg kan klare og har lyst til. Der er imidlertid bare nogle ting, som hverken du eller jeg kan planlægge eller effektivisere os ud af.

For mit eget vedkommende er mit ene barn ramt af langvarig sygdom og hospitalsindlæggelse. Som forælder kan man næsten ikke forestille sig en værre situation, vel? Kunne jeg bytte med min søn, gjorde jeg det på stedet! Men virkeligheden er, at der er et barn på hospitalet, der skal besøges hver dag, et barn hjemme som også har brug for ekstra opmærksomhed, to virksomheder der kræver en vis tidsmæssig indsats, og nå ja, som jeg hørte en familierådgiver sige under et foredrag: ”Især i pressede perioder er det ekstra vigtigt, at I prioriterer tid til hinanden, tid til parforholdet og ikke mindst tid til jer selv.” Hjælp, er der nogen, der har lidt ekstra tid, vi må låne?

Jeg er helt enig i hendes anbefaling. Virkeligheden er bare nogle gange, at der ganske enkelt ikke er tid nok i døgnet. Hvad gør man så?

Stressekspertens Top 3 råd

Jeg har spurgt min gode ven og kollega, stressekspert Pernille Rasmussen til råds. Pernille er forfatter til bøgerne ”Når arbejdet tager magten” og ”Livet efter stress – udvikling og muligheder” samt medforfatter til ”Kort og godt om stress”. Desuden har hun forsket i stress sammen med bl.a. Bo Netterstrøm og både underviser og rådgiver til daglig inden for stresshåndtering og stressforebyggelse. Her er hendes Top 3 over råd, til når du befinder dig i en stresset periode:

1) Få din søvn – og sov gerne mere end du plejer.
2) Skær noget væk – så du giver dig selv mere luft.
3) Tal med nogen om, hvordan du har det. De kan sikkert se løsninger som du ikke kan.

Hvad gør tidscoachen selv?

  • Hvad er det vigtigste lige NU?
    Prioritering er fundamentet. Vi kan umuligt nå det hele, så spørgsmålet er altid, hvad vurderer vi er vigtigst lige nu og her.
  • Hvad skal jeg IKKE bruge tid på?
    Hvad skal vi så ikke skal bruge tid på, er en lige så god idé at overveje. Og samtidig give slip på den latente dårlige samvittighed over ikke at nå det.
  • Hvem kan overtage?
    Lige som vi på jobbet kan blive nødt til at uddelegere visse opgaver, er det hensigtsmæssigt at finde ud af, om andre kan træde til i forskellige sammenhænge. Vi havde fx aldrig overlevet uden de gode bedsteforældre.
  • Planlægning, planlægning, planlægning!
    En familiefar mente, at al den planlægning i sig selv ville give ham stress. Jeg er bestemt ikke enig – feberredningerne og brandslukning ville give mig stress. Heldigvis er vi forskellige, og netop derfor må vi også finde vores forskellige veje/måder at håndtere stressede og pressede perioder på. Vi planlægger uge for uge, så vi ved præcist, hvem der er hvor og hvornår, og tilsvarende hvem gør hvad. Det sparer os for en del diskussioner og misforståelser.
  • Forventningsafstemning.
    Vi har sendt en mail til venner og familie, så de kender vores situation, og forstår hvorfor vi siger nej til det meste for tiden. Dermed undgår vi både at have dårlig samvittighed over for omgivelserne og at skulle sige det samme igen og igen.
  • Springer over, hvor gærdet er lavest.
    Alt, der kan gøre hverdagen nemmere og hjælpe med at spare tid, er mere end velkomment. For tiden hitter en ugentlig madkasse fra Kokkens Hverdagsmad. Komplet aftensmåltid mandag-torsdag leveret i kasser mærket med ugedagene. Alt er klappet og klart, og det tager max. 20 minutter at gøre aftensmaden klar. Endvidere er måltiderne lækre og varierede. Især sidstnævnte har jeg ikke det store overskud til at tage stilling til for tiden, så jeg er vild med, at nogen gør det for mig.
  • Masser af søvn.
    Stressforskning viser, at søvn er den absolut vigtigste faktor, når det kommer til at restitution – både fysisk og mentalt. Så længe jeg har fået en god nats søvn, kan jeg klare meget. Slækker jeg derimod på denne parameter, så går der ikke mange dage, før jeg udvikler mig til lidt af et monster.
  • Sund kost.
    Jeg er langt fra hellig og elsker normalt både chokolade, rødvin og en masse andet inden for den kategori. Men jeg bliver også fysisk træt af blodsukkerudsvingene, så i perioder med ekstra pres undgår jeg det så vidt muligt.
  • Motion
    Det er nærliggende at tænke: Jeg har ikke tid til motion lige nu! Men jeg tager mig tid til det, fordi jeg kan mærke, at jeg dels får mere energi efterfølgende, dels at min søvn får en langt bedre kvalitet. Og måske allervigtigst: Endorfinerne, der frigives under motion, gør underværker for mit humør. I praksis bliver det ikke til lange træningspas. I stedet er det ½ times løb nogle gange om ugen og tilsvarende tid med styrketræning. Små momenter af træning er altid bedre end slet ingen.

Hvad gør DU i de perioder, hvor kravene overstiger ressourcerne? Del endelig dine erfaringer og tips – jo flere, jo bedre!

Mange hilsener, Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.