Kilde: ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”, Trine Kolding
I mange år troede jeg, at jeg var effektiv og smart, når jeg brugte tid på at svare e-mails, rydde op omkring mig og få overstået alle de små opgaver, inden jeg gik i gang med den store. Under researchen til bogen ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne” blev jeg klogere! Faktisk indså jeg, at jeg i virkeligheden havde skabt dårlige arbejdsbetingelser for min hjerne og reduceret min effektivitet.
Lad mig forklare, hvorfor det var en fejl, og hvad DU kan gøre for at udnytte dine fokusperioder fuldt ud:
Fokusperioder
Ligesom søvn foregår i cyklusser a 90 minutter, gælder det også, at du lærer og fokuserer bedst i cyklusser af samme varighed med en variation på 80-120 minutter. Sidstnævnte betyder, at der kan være enkelte situationer, hvor du kan fastholde fokus i mere end 90 minutter, og at nogle mennesker vil have en større kapacitet end andre. Men for størstedelen af os er halvanden times fokustid en god tommelfingerregel. For de fleste gælder det også, at man ikke kan være fokuseret hele tiden, og du kan da heller ikke forvente at være fuldt fokuseret i samtlige 90 minutter. Der vil helt naturligt være en form for indløbstid på fem til ti minutter, hvor du finder fokus, og henimod slutningen af en cyklus bliver fokus svagere. Når du nærmer dig grænsen for, hvor længe din hjerne kan være fokuseret, er det almindeligt at opleve små udfald, hvor tankerne begynder at vandre, og du mister fokus.
Tidsrummet på 90 minutter skal som sagt ses som et gennemsnit. Det har nemlig også betydning for fokusperiodens varighed, om du er i træning eller ej. Hvis du er vant til ofte at lade dig afbryde og skifte fokus, vil du sandsynligvis have svært ved at fastholde fokus i længere tid ad gangen, og da skal du ikke forvente, at din hjerne uden videre kan koncentrere sig fuldt ud i halvanden time. Det vil svare til at løbe et maraton uden forudgående træning. Her gælder det om at gå nænsomt til værks og langsomt opøve evnen til at forblive fokuseret.
Udnyt dine fokusperioder
Det kan godt betale sig at planlægge, hvordan du udnytter dette tidsrum bedst muligt. Lad mig give dig et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at gøre sig overvejelser om det. Den største fejl, jeg ofte laver, inden jeg skal i gang med en større opgave eller et projekt, er, at jeg bruger tid på først at rydde småting og nemme opgaver af vejen såsom at besvare sms’er, betale fakturaer og rydde op i bunkerne. Jeg gør det ud fra en logisk betragtning om, at hvis jeg først fjerner unødig visuel og kognitiv støj omkring mig, baner jeg vej for et uforstyrret fokus.
På samme måde indleder jeg ofte med at tømme mit hoved for tanker, deadlines og andet, jeg skal huske, inden jeg går i gang med en hjernekrævende opgave, så de små opgaver ikke forstyrrer mit fokus, og jeg kan koncentrere mig 100 procent om det, jeg skal i gang med. Men det er to forskellige strategier: Sidstnævnte er en forholdsvis enkel proces, hvor jeg blot noterer, hvad jeg senere skal gøre og huske. I førstnævnte situation går jeg ind i småopgaverne og forholder mig tankemæssigt til dem. Jeg løser og afslutter dem. Disse handlinger kræver en helt anden kognitiv indsats fra min hjerne. Resultatet af de indledende øvelser er ofte, at jeg er træt i hovedet, inden jeg når til den aktuelle opgave eller aktivitet. Med andre ord når jeg at dræne min fokusressource, fylde min korttids- og arbejdshukommelse op med unødige informationer og blive træt i hovedet, inden jeg når til den egentlige opgave eller aktivitet. Jeg har dermed skabt de værst tænkelige arbejdsbetingelser for min hjerne.
Mange kender denne situation fra arbejdspladsen, hvor man ofte indleder dagen med at læse og besvare e-mails. Efterhånden som man arbejder sig igennem mængden af beskeder, begynder svarene på de e-mails, man besvarede først, at tikke ind. Inden man får set sig om, er der gået en time eller mere med at forsøge at nå til bunds i indbakken. Ikke alle e-mails er lige vigtige, og hvis energi- og fokusniveauet er højest fra morgenstunden, kunne denne tid være investeret bedre i først at løse de tids- og koncentrationskrævende opgaver. For de fleste gælder det, at en del af de mange e-mails fint kan håndteres i perioder med lav energi. Tilsvarende kan jeg rydde op og ordne betalinger, når jeg i slutningen af min fokusperiode kan mærke, at jeg får svært ved at koncentrere mig. På den måde kan man på effektiv vis udnytte perioder med høj og lav energi.
(uddrag fra bogen ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”)
Sådan kommer du i gang
Hvis du vil udnytte dine fokusperioder, skal du:
- Finde ud af, hvornår DINE fokusperioder ligger i løbet af dagen. Det kan du nemt gøre ved at holde øje med dit energi- og fokusniveau i to-tre dage: Hvornår er det nemmest for dig at fokusere? Hvornår er det sværest?
- Planlæg at løse koncentrationskrævende opgaver i de tidsrum, hvor du har nemmest ved at fokusere.
- Sørg for i god tid at gøre klar til opgaven ved at have de relevante informationer og hjælpemidler klar. Du kan også forberede dig godt ved at fjerne distraktioner og potentielle afbrydelser. Det er smartest at lave disse forberedelser, når du er lavt på energi- og fokuskurven. På den måde spilder du ikke værdifuld fokustid på at blive klar.
- Hvis din fokusmuskel er lidt slap, skal du nok ikke planlægge en fuld fokusperiode på 1 ½ time. Start med kortere intervaller, så du får en god oplevelse.
- Vælg også sjove opgaver i starten. Attraktive opgaver øger udskillelsen af signalstoffet dopamin, som har stor betydning for din evne til at fokusere. På den måde øger du chancerne for succes, og dermed skaber du også motivation for flere fokusperioder.
God arbejdslyst!
Mange hilsener, Trine