Først en tilståelse: Jeg er et vaskeægte rodehoved. Siden jeg var ganske lille, har min mor talt om den særlige evne, jeg har til at trække et spor af rod efter mig. Når jeg blev bedt om at rydde op på mit værelse, stoppede jeg alle tingene ned i poser og stablede dem inde i skabene. Min mor er et meget pertentligt menneske, hvad angår orden og struktur, så mine og resten af familiens rodehovedgener var sommetider ved at drive hende til vanvid.
Nu bor jeg sammen med en minimalist. Da jeg første gang besøgte min mand i hans lejlighed, spurgte jeg, om han lige var flyttet ind. Der var så få ting, at jeg troede, flyttekasserne stod i kalenderen og ventede på at blive pakket ud. Han havde boet der i fire år! Tal om modsætninger, der mødes. Nu 11 år senere øver jeg mig stadig i at holde bunkerne nede og mit rodegen stangen. Jeg kan sagtens se, at vores stue er pænere uden en milliard nips og stabler af aviser og blade, jeg skal læse, så snart jeg får lidt tid til overs. Og jeg mærker uden tvivl, at mit stressniveau mindskes af at have færre ting.
Min indre gemmer og stakkels ting!
Men jeg slipper nok aldrig helt af med min indre gemmer. For det kunne jo være, jeg en gang fik læst den fantastiske bog, jeg købte for 15 år siden. Eller at jeg pludselig fik brug for mine gamle lærebøger (afsluttede min uddannelse i 1996! De er nu endelig smidt ud.). Eller at jeg nu til sommer begyndte at gå med den skønne, fem år gamle kjole, som bare venter på den rette anledning. Kender du typen?
Gemmeren kommer især op i mig i det øjeblik, jeg når til smid ud-stadiet. Det lyder måske helt tosset, men mellem os sagt synes jeg ganske enkelt, det er synd for tingene at blive smidt ud! En antimaterialistisk kvalme opstår, når jeg bliver konfronteret med, hvor mange ting, vi bruger kortvarigt og smider ud. Ja, nogle ting når endda aldrig at blive brugt, men samler støv bagest i skabet eller i skuret. At gemme tingene bliver derfor en sær form for retfærdiggørelse af alle de ting, vi erhverver os: ”Jeg skal nok få det brugt. På et tidspunkt. Inden længe …”
Inderst inde ved jeg jo godt, at det er løgn. Jeg skal bare huske mig selv godt og grundigt på det, når jeg går i krig med oprydningen.
Oprydningsstrategier for rodehoveder og gemmere
I erkendelse af at jeg dybt i hjertet er et gemmende rodehoved, er jeg nødt til at alliere mig med en række strategier. De kommer her:
Skil de to faser oprydning og udførelse ad
Fase 1 – Oprydning: Beslut dig for dine sorteringskriterier, fx smid ud, gemme, giv væk.
Fase 2 – Udførelse: Hvad skal der ske med sækkene/kasserne? Planlæg og sæt tid af til at gøre det.
Mange af os falder under oprydningen over noget, der stjæler vores opmærksomhed. Fx ting, vi har ledt efter længe. Ting, vi har glemt, vi havde. Fotoalbums med minder. For hver gang vi falder i staver eller bliver afledt undervejs, mister vi momentum og får sværere ved at holde fokus på oprydningsprojektet. Hold fast i oprydningen, og vent med udførelse, til du er helt færdig med sorteringen.
Udførelse og Oprydning på hjemmekontoret eller arbejdspladsen
Især fase to, Udførelse, er vigtig, når du skal rydde op i papirer. Under oprydning på kontoret vil du ofte finde papirer eller andet, du skal være udførende på, fx opgaver eller regninger. Her er det nemt at falde i og lige betale regningen eller få skrevet en mail, for det tager jo blot et par minutter. Men for hver gang du skifter over til udførelsesfasen, bliver det sværere og sværere for hjernen at bevare overblikket og vende tilbage til oprydningen.
Du kan med fordel opstille følgende kriterier for oprydning af kontoret:
• Smid ud/slet
• Videregiv eller delegér til rette vedkommende
(hvis opgaven er endt det forkerte sted)
• Arkivér
• Udfør
Herefter kan du tage dig af udfør-opgaverne. Planlæg og sæt tid af til alle dem, du ikke kan nå lige nu.
Modnekassen – gemmerens bedste ven
Løsningen for os gemmere er at oprette en modnekasse. En slags transit for ting vi alligevel aldrig kommer til at bruge, men har svært ved at give slip på. Tricket med modnekasser er, at du her lægger alle de ting, du måske kommer til at bruge eller savne. Du skiller dig altså ikke rigtigt af med dem, de ligger blot og modner. Beslutningen om at lade ting modne er langt nemmere end at tage det endelige, drastiske skridt, hvor de ryger ud. En afgørende handling for at modnekassen kommer til at virke er naturligvis, at du sætter en dato. Du skal altså beslutte, hvor længe modnekassen må stå, inden dens endelige færd væk fra matriklen skal ske. Skal det være tre, seks eller tolv måneder?
Et lille tip er at forsegle kassen og sætte slutdato på. Hvis forseglingen ikke er blevet brudt inden da, har du det endegyldige bevis for, at du ikke kommer til at bruge de ting, der er i kassen. Nu er det altså meget lettere at sige farvel.
God fornøjelse med oprydningen!
MH Trine
kære Trine – tak for sidst i Esbjerg for 14 dage siden. Ja, jeg følger også med i dine nyhedsbreve, og jeg har moret mig særligt over dette her. Din evne til at beskrive er unik, uha, hvor jeg kender det alt for godt. Jeg kom til at le højt ved din beskrivelse af modnekassen. Dem har jeg et par stykker af ????????????
Jeg håber også hele tiden at det bliver bedre. Indtil da, er der vist kun “the hard Way”. Hav det godt.
Venlig hilsen Helle
Kære Trine og alle
andre rodehoveder der ude.
Fortvivl ikke ! Oprydning kan læres, også selv om man har været et stort rodehoved hele sit liv. Ring til en af Danmarks oprydningsspecialister for hjælp til at lære det 🙂 mvh. Christine Larseng Bang, Oprydningsspecialisten
Kære Helle
Selv tak – det var en fornøjelse. Og mange tak for din kommentar. Ja, det er “the hard way” konbineret med nogle virksomme strategier:-)
MH Trine