Jeg nægter at have travlt

Sådan siger tøjdesigner Mads Nørgaard, da han til magasinet Euroman fortæller om, hvordan en sclerose-diagnose har påvirket ham: ”Den største ændring, der er sket i mit liv, er, at jeg simpelthen nægter at have travlt. Det ved alle i mit firma i dag. Hvis der kommer nogen og siger, at vi har travlt, hvis der er nogle leverandører, der beder os om at stresse, får de et nej. Så bliver det uden mig. Det kan de glemme.” (Kilde: Euroman, 2016)

I et andet interview siger Mads Nørgaard: ”Sklerosen har fået mig til at lægge mit liv meget om, jeg vil mene, jeg har fået et andet nærvær i mit liv. Jeg arbejder mindre, jeg fiser ikke rundt og skal alle mulige ting, og jeg vil ikke have travlt. Jeg nægter at have travlt. Og det har været enormt sundt. Det kan godt lade sig gøre. Det handler om at få det besluttet, få det kommunikeret og få det uddelegeret. Og det er fedt.”

Selv om citatet er fra 2016, har det rumsteret i mit hoved lige siden. Jeg møder mange travle mennesker hver eneste dag i mit job, og jeg kender selv til følelsen af at være suget ind i en travlhedscentrifuge. Men hvad er travlhed egentlig for en størrelse, og kan vi selv træffe et valg om ikke at have travlt?

Giver travlheden mening?

Som underviser i effektivitet og planlægning er jeg naturligt optaget af, hvordan vi bruger vores tid bedst muligt. Min erfaring er, at man sagtens kan løbe ganske hurtigt og udrette en masse uden at være spor effektiv. I min optik vil effektivitet altid handle om den effekt og værdi, der kommer ud af indsatsen. Derfor giver det i virkeligheden ikke meget mening at have travlt, hvis det, du har travlt med, ikke skaber værdi. Første skridt bliver derfor at kigge på:

  • Hvad er det, jeg har så travlt med? Har det en reel effekt? Giver det mening?

Næste overvejelse:

  • Hvor travlt vil jeg egentlig have? Trives jeg med at have travlt? Har det konsekvenser for mig at have travlt?

Personligt mærker jeg tydeligt, hvordan travlheden påvirker mit humør og overskud. I perioder med travlhed har jeg sværere ved at være nærværende, fordi mine tanker kredser om alle de ting, jeg skal nå. Samtidig får jeg nemt dårlig samvittighed over de ting, jeg ikke når. Det manglende nærvær smitter af på familien, der mærker, at jeg ikke er ordentligt tilstede. Nu har jeg dårlig samvittighed både på arbejde og hjemme.

Mads Nørgaards udtalelse rummer et interessant perspektiv om, at man i stedet for blot at købe ind på en præmis, der hedder: ”Jeg har travlt, det er vilkårene, og dem kan jeg ikke gøre noget ved” overvejer, hvad der sker, hvis vi vælger at sige: ”Sådan behøver det ikke at være, og i øvrigt nægter jeg at have travlt”.

Brug de 3 P’er at udfordre travlheden

1) Prioritering
Virkeligheden i de fleste organisationer er, at der er flere opgaver, end tiden tillader. Naturligvis kan vi i travle perioder presse ressourcerne og arbejde hurtigere og mere. Men kun i kortere tid. Ingen kan holde til konstant at køre i højt tempo uden restitution. Budskabet er, at uanset hvor meget du arbejder, og hvor stærkt du løber, så bliver du aldrig færdig! Så hvad er vigtigst? Og hvad skal du give slip på?

2) Planlægning
Se din tid som et budget: Er der overensstemmelse mellem udgifter og indtægter? Hvad er realistisk for dig at nå i dag? Estimér, hvor lang tid du skal bruge på de enkelte opgaver, og afsæt tid i kalenderen.

3) Pausen
Den er så vigtig! Det er ok at køre i højt gear i afgrænsende perioder, men dit system skal også have tid til at slappe af. Adrenalin og kortisol er okay i små mængder, men kan give problemer på længere sigt. Hjerneforsker Peter Lund Madsen skriver i sin bog ”Frihedens pris”: ”Vi må lære os selv at give hjernen pauser, hvor den kan slappe af og finde ind til sig selv. Det bliver meget snart moderne at kede sig, det er jeg sikker på”.

Sådan kan du nemt ’afhaste’ hasteopgaver

Her er inspiration til at afmontere dele af travlhedskulturen: Mange hasteopgaver opstår, fordi vi har en kultur, hvor vi forventer svar med det samme, eller fordi vi gentagne gange har oplevet, at vores omgivelser ikke vender retur på vores forespørgsler. Så begynder vi at bruge prædikatet ’haster’ for at signalere, at de skal tage det alvorligt. Virkeligheden er, at de fleste mennesker sagtens kan leve med ikke at få svar lige nu, eller ikke at få opgaven retur med det samme, så længe de ved, at du har modtaget deres henvendelse, og at de får et svar.  Her er en nem metode til at ’afhaste’ hasteopgaverne:

  • Kvittér for opgaven
  • Aftal en deadline
  • Overhold deadline

Det lyder måske overflødigt, men det er vigtigt! Hvis vi ikke overholder deadline, skaber vi utryghed hos andre, der nu begynder at rykke for svar og føler sig foranledigede til igen at bruge ’haster’-ordet.

God fornøjelse med at skrue ned for tempoet.

Mange hilsener, Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.