Kan du huske Rasmus fra nyhedsbrevet Er din koncentrationsmuskel også blevet slap?
Han repræsenterer en yngre generation, som er vant til at være tilgængelig døgnet rundt og med svartider på helt ned til fem minutter. Han besluttede sig for at udfordre sig selv og være offline, når han var til forelæsninger på sit studie efter arbejde. For ham var en meget stor udfordring at slukke telefonen og dermed lukke af for tilgængeligheden for omverdenen blot en time ad gangen. I mere end et halvt år har han nu trænet sin koncentrationsmuskel, og her kan du læse mere om hans erfaringer:
“Som alle nye vaner er det naturligvis svært at holde fast i, og det kræver selvsagt en del motivation. En motivation som nogle dage kan være svær at finde frem, og som andre dage ligger mere lige til højrebenet. Jeg vil dog mene, at de positive oplevelser gør, at det faktisk er ret ligetil de fleste dage.
Evnen til at være koncentreret og holde fokus vokser stille og roligt, når man ikke er udsat for konstante afbrydelser, og det er også klart min største motivation. Jeg har erfaret, at det også virker i privatlivet, hvor samvær kan blive intensiveret og mere personligt uden en mobil i nærheden. For at følge det lidt på vej, har jeg vænnet mig til at holde min telefon på lyd- og vibratorløs, når jeg er hjemme og ude hos andre. Det gør, at man ikke bliver revet ud af det, man er i gang med, men først svarer når det er passende. Det mener jeg faktisk, at mange ville kunne gøre gavn af at gøre indimellem. Findes der noget mere irriterende end at snakke med en person, der sidder dybt begravet i sin mobil, der i øvrigt bipper og blinker stort set konstant? For den ‘nye’ Rasmus er svaret: ‘Nej!’
Naturligvis er ovenstående ikke altid muligt i en arbejdssituation, da det jo fortsat er meningen at man skal være tilgængelig her, og jeg må erkende, at jeg i fritiden kan falder i og sidde med mobilen i hånden konstant. Så kan det være svært at træde tilbage i rytmen, men det er blevet nemmere med tiden – jeg kæmper ihvertfald videre, for jeg kan tydeligt mærke forskellen på mit nærvær og koncentration,” fortæller Rasmus.
Træerne vokser ikke ind i himlen, og det tager tid at ændre på et mangeårigt vanemønster. Men ved hjælp af små, overskuelige skridt og masser af positive erfaringer undervejs er Rasmus godt på vej til at blive mere koncentreret og nærværende.